Monday, 05 June 2017 21:21

Engelske Gregory/Sheaf tog sejren i Kolding

Written by 
Der var store danske håb og forventninger, da semifinalerne blev fløjtet i gang kl. 11 i Kolding Beach Park.

En time efter var det desværre Norge og England der stod med armene i vejret efter meget fornemt spil.

Kristoffer Abell/Daniel Thomsen fik aldrig deres spil til at fungere denne mandag i det jyske sand. Det skal medgives det norske hold Lars Retterholt/Martin Olimstadt, at de fandt storspillet frem og præsenterede på et meget højt niveau, men det kan ikke tage skuffelsen væk fra det danske par, der ikke kunne leve op til de forrige dages flotte spil. Efter et tæt første sæt, som nordmændene førte det meste af sættet, nåede Thomsen/Abell op til sidst, men måtte se Retterholt/Olimstadt løbe med sætsejren på 22-20. det var ligesom om gassen gik ud af den rød/hvide ballon og i 2. sæt var de nordmændene helt suveræne og vandt 21-15.

Anderledes spændende blev det i den anden semifinale, hvor de topseedede englændere søndag havde fundet deres topniveau og i semifinalen var oppe mod danske Morten Overgaard/Daniel Jonassen.
Faktisk helt vildt spændende og nervepirrende for de mange tilskuere, der primært heppede på de danske drenge.
Første sæt gik til Overgaard/Jonassen med 24-22 og i 2. sæt havde danskerne flere muligheder for at lukke kampen og tage den eftertragtede finaleplads. Flere matchbolde blev det også til, før Gregory/Sheaf tog sættet ligeledes med 24-22.
I 3. sæt haltede Overgaard/Jonassen hele tiden et skridt bagefter og måtte overlade sejren og finalepladsen til Gregory/Sheaf, der vandt 15-12.

Bronezekampen blev således et rent dansk anliggende og lidt af et antiklimaks efter de to muligheder i semifinalerne. Overgaard/Jonassen forstod bedst at takle skuffelsen og vandt relativt sikkert over Abell/Thomsen.

I turneringens sidste kamp, var der lagt op til en spændende duel mellem Norge og England. Det var englænderne Chris Gregory/Jake Sheaf, der havde flest kræfter i behold efter en lang turnering for begge hold og have godt styr på nordmændene gennem hele kampen. 21-17, 21-18 vandt englænderne og kunne tiljubles af de mange tilskuere, der var kommet sig over de danske nederlag og nød det gode vejr og det flotte beachvolleyball spil.

Slutresultatet blev altså en 1. plads til England, en 2. plads til Norge, mens hjemmenationen Danmark tog sig af 3.- og 4. pladsen

Der var stor ros fra alle sider til arrangørklubben Kolding Beachvolley, der stod for hele turneringen, lige fra de venlige og smilende folk i madboden, de dygtige sekretærer, det hårdt arbejdende court crew, de søde bold- og præmiepiger og arrangørerne bag ved det hele, som bare fik alt til at køre helt perfekt.

Spillerne, dommerne, tilskuere og Volleyball Danmark nød som altid at være i Kolding Beach Park, hvor alt fungerer helt optimalt.

Sejrherrerne Gregory/Sheaf udtalte efter sejren: ”Det er altid dejligt at spille her i Kolding, hvor alle forhold er helt optimale og vi ved alt fungerer. At vi så kunne vinde i år, gør selvfølgelig oplevelsen endnu bedre. Vi glæder os til at komme igen”

Se alle resultaterne her
Read 1096 times


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer