Sunday, 11 June 2017 20:07

Belgisk wild card hold vinder i Odense – Norge nr. 2 og 3

Written by 
Traditionen med norske vinder i NEVZA turneringerne på dansk grund fik en ende søndag i Odense.

Det belgiske wild card hold Liesbeth Mouha/Katrien Gielen, der kom med i turneringen efter en ny regel, hvor ét europæisk hold uden for turneringens ”zone”, kan få et wild card til turneringen, vandt efter en overbevisende indsats gennem hele turneringen. Ikke et eneste sæt tabte de undervejs.

I finalen slog belgierne sikkert det 2. seedede norske hold Ingrid Lunde/Oda Ulveseth, der i semifinalen havde slået det danske hold Line Trans Hansen/Maria Tyndeskov. Den ensidige finale endte 21-15,21-9.

I kampen om tredjepladsen måtte danske Trans Hansen/Tyndeskov desværre give fortabt mod det andet norske tophold Victoria Kjølberg/Ane Hjortland, der sikrede sig 3. pladsen med en sejr på 21-17,21-14.

Det blev således som det plejer i NEVZA turneringen for kvinder med Norge i toppen – denne gang dog ”kun” som nr. 2 og 3 overgået af det belgiske klassehold, der har flere topplaceringer på FIVB-touren.

Den bedste danske placering stod Line Trans Hansen/Maria Tyndeskov for med 4. pladsen. Undervejs havde de slået de to øvrige danske tophold Helle Søndergaard/Simone Okholm Hansen, der endte på en 5. plads og Cecilie Køllner Olsen/Lærke Mygind Grønfeldt, der nok lidt skuffende måtte nøjes med en 7. plads.

England fik også et hold i top-5 (Palmer/Grimson), mens bedste svenske hold blev Lindström/Sundberg på en 7. plads

Søndagen bød som lørdagen på masser af sol og der var pænt fremmøde på tilskuerrækkerne

Se alle resultaterne så slutstillingen her
Read 1393 times Last modified on Monday, 12 June 2017 07:32


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer