Friday, 08 September 2017 15:19

Historisk succes ved U20 EM – begge danske hold vinder deres pulje

Written by 
Historisk succes ved U20 EM – begge danske hold vinder deres pulje Foto: Peter Bernberg (Bernbergfoto)
Efter nogle nervepirrende kampe og en fantastisk indsats af de danske spillere, står Danmark med to hold i 1/8-finalerne, der spilles i morgen (lørdag).

Begge hold skulle i dagens sidste kamp møde puljens formodede svageste hold og efter to sejre i de første kampe kunne både Jacob Stein Brinck/Rasmus Mikelsons og Clara Bernberg Windeleff/Astrid Mellmølle med en sejr sikre sig puljesejren og dermed kvalificere sig direkte til 1/8-finalerne. I 1/16-finalerne mødes 2’erne og 3’erne fra puljerne og danskerne skal således møde en vinder fra en af de kampe lørdag eftermiddag.

Først var det pigernes tur og her var ingen slinger i valsen. 21-11, 21-10 over bulgarske Duleva/Slavcheva (seed
En overbevisende indsats af Clara og Astrid, der i de første kampe have vundet 24-22, 21-19 over Sadeiko/Vengerfeldt (seed 13) fra Estland og senere overbevisende 21-13, 21-15 over de 4. seedede finner Koivisto/Rautiainen.

Sidst på eftermiddagen var det så Jacob Stein Brinck/Rasmus Mikelsons tur til at se om de kunne gøre Clara og Astrid kunsten efter. Drengene havde slidt sig til muligheden for at vinde puljen, ved at vinde de første to kampe efter utroligt tætte og spændende opgør.
Først torsdag med en 22-24, 21-16, 15-13 sejr over de 10. seedede polakker Krzyzanowski/Lewicki, hvor især og fredag morgen gik det så ud over Pavliuk/Sviridov (seed 7) fra Ukraine, der blev besejret i en ligeså tæt kamp med 21-16, 22-24, 18-16 efter flere matchbolde til begge hold.
De hårde kampe havde tæret på kræfterne, men drengene holdt fokus (godt hjulpet af coach Dennis) og cruisede sig til en overbevisende puljesejr med 21-11, 21-14 over kroatiske Mislov/Babic (seed 26)

En meget imponerende indsats af de unge danske hold – og det endda set i lyset af holdenes dårlige seedning. Windeleff/Mellmølle er seedet som nr. 29, mens Brinck/Mikelsons er 23. seedet.
Derudover er Clara og Astrid kun 15 og 17 år. Mange af de øvrige hold er 18-19 år, som Jacob og Rasmus.

Holdene coaches i Vulcano af Dennis Spile Hansen, der er Kraftcentertræner i Odense. Peter Bernberg Windeleff holder sammen på truppen, tager fantastiske billeder, opdaterer live på Facebook og hepper spillerne til sejr.

Følg med i de unge talenters videre kamp for sejre, ære, vigtige internationale points og måske endda medaljer.

Der trækkes lod til drengenes turnering i aften, mens det allerede nu ligger fast, at pigerne i morgen kl. 11.50 skal møde vinderne af kampen Koivisto/Rautiainen FIN (seed 4) - Guyot Polverini/Szewczyk FRA (seed 19). Vinder finnerne bliver det et gensyn fra puljen, hvor Danmark som bekendt vandt en sikker 2-0 sejr.

Begge danske hold er oversiddere i 1/16-finalerne

Drengenes turnering
Pigernes turnering
Read 1222 times Last modified on Friday, 08 September 2017 15:48


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer