Tuesday, 10 October 2017 06:00

Thomsen og Abell får flere berøringer på kinesisk World Tour

Written by 
Daniel Thomsen og Kristoffer Abell er i Qinzhou i Kina, hvor de onsdag spiller kvalifikation for at komme med i Main Draw. FIVB tester ny blokaderegel, der skal gøre sporten endnu mere seværdig.

Efter 40 timers rejse med to flyveture, tre busture, en togtur og endelig en tur i taxa var Daniel Thomsen og Kristoffer Abell fremme i millionbyen Qinzhou.

Makkerparret har dermed haft tre dage til at komme af med jetlag og pudse formen af, inden det i morgen onsdag går løs i kvalifikationen. Danskerne har udnyttet tiden til at træne med bl.a. Norge, England og Schweiz.

Samtidig har danskerne skullet vænne sig til vejret. For mens vejret herhjemme i den grad er præget af efterår, skal Thomsen og Abell vænne sig til 30 grader og høj luftfugtighed i Kina.

Samtidig skal de vænne sig til en ny block touch-regel, som verdensforbundet FIVB tester til turneringen i Qinzhou.

Den nye regel tillader tre berøringer efter blokade, som man kender det fra indendørs volleyball, hvor selve blokaden ikke tæller som en af de tre berøringer, som et hold har til at returnere bolden.

Forsøget med regelændringen skal bl.a. afdække, hvordan det påvirker længden af duellerne. Målet er at gøre beachvolley endnu mere attraktivt at se på.

Du kan følge med i turneringen Qinzhou her.
Read 1713 times


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer