Thursday, 03 August 2017 10:21

Sidste DM finalister fundet i Kerteminde

Written by 
Ved weekendens semifinaleturnering i Kerteminde blev de sidste DM-finalister fundet efter en lang række spændende og nervepirrende kampe.

Damerækken blev domineret af to af de internationale hold, der i deres lange rejsen rundt til internationale turneringer, havde fundet tid til at stille op på den danske Tour.
I den sidste ende blev det en suveræn turneringssejr til Line Trans Hansen/Maria Tyndeskov, der i finalen sikkert slog Cecilie Køllner Olsen/Lærke Mygind Grønfeldt.
De to vil også være storfavoritter til at mødes i DM-finalen, da det tredje internationale hold Helle Søndergård/Simone Okholm Hansen ikke deltager i DM i år. Deres satsning på at komme til EM i 2018 gør, at de i DM-weekenden spiller i Main Draw i CEV-turneringen i Yantarny (Rusland).
Det er dog ikke sikkert at Cecilie og Lærke når hjem til DM. Kommer de langt i CEV-turneringen i Vaduz, må de melde afbud til DM.
Under de to absolutte tophold udkæmpedes en spændende kamp om de sidste pladser til DM-finalen.
De unge fremstormende talenter Clara Bernberg Windeleff/Astrid Mellmølle, der skal repræsentere Danmark ved U18 og U20 EM senere på året, har virkelig fundet storformen frem og vist en rivende udvikling på årets Tour.
Efter et tæt nederlag i kampen om at komme i semifinalen til et andet hold med stor udvikling i år, Linn Malnacs/Josephine Kyhn, slog de i kampen om 5.-6. pladsen et andet ungt hold Frederikke Schade Jensen/Sara Stief. Der tidligere på året repræsenterede Danmark ved U22 EM.
Begge hold kvalificerede sig med resultatet i Kerteminde til DM-finalen.

Da Charlotte Krøyer/Berglind Jonsdottir og Linn Malnacs/Josephine Kyhn ikke kan deltage i DM (Linn og Berglind er ikke danske statsborgere) ser feltet til DM således ud:
  • Maria Elisabeth Tyndeskov/Line Trans Hansen (fra Kerteminde)
  • Cecilie Køllner Olsen/Lærke Mygind Grønfeldt (fra Kerteminde)
  • Astrid Mellmølle/Clara Bernberg Windeleff (fra Kerteminde)
  • Sara Stief/Frederikke Schade Jensen (fra Kerteminde)
  • Caroline Udemark - Mie Lindgren (fra Hornbæk)
  • Charlotte Dyhr - Sanne Olesen (fra Hornbæk)
  • Lydia Jørgensen - Johanne Heinsen (fra Hornbæk)
  • Elsa Nielsen - Anya Tolstoy (fra Hornbæk)

Reservehold, hvis Cecilie/Lærke ikke når hjem til DM er Cissy Hermanns/Sandra Tolstoy

Også hos herrerne bliver det et DM uden et eller to af topholdene.
Daniel Jonassen/Morten Overgaard spiller ligesom Helle og Simone i Main Draw i Yantarny, mens Mads Rosager/Martin Trans Hansen, der må siges at have fundet topformen helt præcist med sejren i Kerteminde, er i kvalifikationen til turneringen. Kommer de i Main Draw, når de heller ikke hjem til DM.

I kampen om de øvrige pladser var der en del hold, der var pressede efter mindre gode resultater ved første semifinaleturnering i Hornbæk.
Flere af disse hold fandt dog storspillet frem og finalen blev en opvisning i spænding, fremragende dueller og en nervepirrende afslutning.
Kerteminde1
Det unge internationalt satsende hold Mads Rosager/Martin Trans Hansen trak i sidste ende det længste strå og besejrede Danmarksmestrene Lars Mayland/Christopher Secher Hansen med 20-18 i tredje sæt. Begge hold fik dermed revancheret sig for dårlige placeringer i Hornbæk og kvalificerede sig til DM-finalen.
Casper Munk Christiansen/Nikolaj Vestbjerg Christensen fortsatte storspillet fra Hornbæk og forbedrede sig en enkelt plads som nr. 4. I bronzekampen tabte de til Casper Bjerg/Jacob Stormly, der ikke stiller op til DM.
Munk/Vestbjerg. Det ser også ud til de har fundet storformen helt rettidigt og kan godt gå hen og blande sig i topplaceringerne ved DM, hvor holdene i herrerækken ser således ud:

  • Mads Rosager/Martin Trans Hansen (fra Kerteminde)
  • Lars Mayland/Christopher Secher Hansen (fra Kerteminde)
  • Casper Munk Christiansen/Nikolaj Vestbjerg Christensen (fra Kerteminde)
  • Daniel Thomsen/Kristoffer Abell (fra Hornbæk)
  • Oliver Venndt Kaszas/Sebastian Venndt Kaszas (fra Hornbæk)
  • Anders Lund Hoyer/Søren Svane Hoyer (fra Hornbæk)
  • Søren Boelt Kristiansen/David Bording (fra Kerteminde)
  • Patrick Jørgensen/Jesper Skovmark (fra Kerteminde)
Se alle resultaterne fra Kerteminde her

DM-finalerne afvikles på Amager Strand d. 12.-13. august, men inden da er der Tour-finaler på Bellevue Strand i den kommende weekend, d. 5.-6. august
Read 1562 times


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer