Tuesday, 08 August 2017 12:09

Første Danmarksmestre i 40+ kåret på Bellevue Strand

Written by 
Der var gensynsglæde og høj stemning på banerne lige ved siden af Centre Court

Det første Danmarksmesterskab for spillere over 40 år blev afviklet i forbindelse med Tour-finalen på Bellevue Strand i weekenden – og det blev et par dage med høj stemning, muntre kommentarer og anekdoter fra gamle dage, men ikke mindst overraskende godt beachvolley spil – især når man tænker på at flere af spillerne ikke havde været i sandet de seneste år. Formen kunne måske have været lidt bedre hos nogle af spillerne (ingen nævnt), men om ikke andet var de så i form til aftenens fest, hvor der nok var endnu flere historier og fortællinger om fortidens meritter.

Tilbage på stranden blev der udkæmpet drabelige dueller og seværdigt beachvolleyball.

Damernes turnering blev afviklet med 7 hold lørdag og til sidst kunne Karin Iversen/Line Anker Nielsen løfte pokalen. Karin og Line vandt i øvrigt senest DM-medaljer i 2015 (bronze) og guld i 2013. I finalen slog de Lydia Lassen/Jørgensen/Bettina Bjerring. Bronzen gik til Randy Mortensen/Christina Maxwell.
40damer










Hos herrerne, hvor der var 10 hold med, blev der afviklet puljespil lørdag og slutspil søndag.
Videre til semifinalerne gik Lars Lunde/Glen Hytoft, Andreas Olesen/Thomas Lyø, Søren Skibelund/Thor Højen Wind og Allan Holck Andersen/Jesper Christoffersen. Et stærkt felt der mødte kampklare om søndag formiddag for at kæmpe om medaljerne og titlen. I placeringskampene var der lidt løsere holdning til tingene. Det var nok her festens vindere skulle findes.
Vindere af titlen som Danmarksmestre i 40+ rækken blev de mangedobbelte DM-medaljevindere Lars Lunde/Glen Hytoft efter en tæt finalesejr over Andreas Olesen/Thomas Lyø. 3. pladsen gik efter en drabelig kamp til Søren Skibelund/Thor Højen Wind.

Det forlød at alle havde et par fantastiske dage i det velkendte sand på Bellevue, og der er nok blevet udvekslet og par skarpe bemærkninger i kampens hede, hvis da ikke spillerne er blevet alt for blide med årene. De så i hvert fald både competitive og energiske ud alle sammen.

En stor tak til alle de fremmødte spillere, påhæng, børn og fans.
Tak for den fantastiske stemning og jeres altid glade og muntre, men samtidig meget seriøse indstilling til turneringen.

Vi håber at se jer alle, samt endnu flere koryfæer til næste år

40+ DM er helt sikkert kommet for at blive

Se alle resultater her
Read 1675 times


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer