Friday, 01 September 2017 06:44

De unge strømmer til stranden og beachvolley

Written by 
Foto: Peter Bernberg Foto: Peter Bernberg
Beachvolley bliver mere og mere populært – især blandt unge mennesker. 45 procent flere unge mellem 8 og 18 år deltog således på Danish beachvolley Tour i den forgangne sæson, som generelt oplevede en fremgang i antallet af deltagende hold.

De unge er vilde med sand mellem tæerne og en bold mellem hænderne. I 2017 stillede hele 126 ungdomsspillere op på Danish Beachvolley Tour.

Det er en fremgang på 45 procent i forhold til året før, hvor 87 ungdomsspillere dystede mod hinanden i sandet.

”Det er dejligt at se, at der er så stor fremgang i antallet af børn og unge, som har fået lyst til at spille beachvolley. Vi synes, at beachvolley er en fantastisk sport for de unge. Men en fremgang på 45 procent havde vi nok alligevel ikke regnet med,” siger Peter Morsing, beachvolleykoordinator i Volleyball Danmark.

”Nu gælder det om at udvikle konceptet for de unge, så vi både kan fastholde de nuværende og øge antallet af spillere igen næste år,” siger han.

Volleyball Danmark har på Danish Beachvolley Tour 2017 afviklet fem ungdomsturneringer for unge beachvolleyspillere mellem 8 og 18 år.

Der har været afholdt separate ungdoms DM’er for U14, U16 og U18 hold, sammen med tourens traditionsrige DM-finaler på Amager Strand.

Det er ikke kun de unge, som strømmer til stranden for at spille beachvolley. Beachtouren har også oplevet en fremgang fra 1.381 til 1.487 deltagende hold. Det svarer til en stigning på små 8 procent. 

”På trods af en sommer, hvor vejret ikke har vist sig fra sin bedste side, er det fantastisk at se, at der har været en fremgang i antallet af deltagende hold,” siger Peter Morsing.

Flere hold har dog ikke betydet flere spillere på strandene. Her er antallet status quo med 930 spillere.
Read 971 times Last modified on Friday, 01 September 2017 06:51


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer