Saturday, 16 December 2017 20:45

Kåringer: Årets Spiller og Most Improved på Pepsi Max Beachvolley Tour 2017

Written by 
Spillerne på Pepsi Max Beachvolley Tour har stemt på deres favorit til Årets Spiller og Most Improved 2017. Se hvem kollegerne har kåret her.

Mange af spillerne på Pepsi Max Beachvolley Tour havde skiftet sandet ud med den røde løber, da de var med til at fejre dansk beachvolley og volleyball lørdag aften ved Dansk Volleyball Galla 2017 i Frederiksberg Hallen.

Til gallafesten blev det offentliggjort, hvem spillerne på Pepsi Max Beachvolley Tour har kåret som Årets Spiller og Most Improved på beachtouren 2017.

Mens det er BeachTourGruppen, der sammen med Volleyball Danmark har nomineret kandidaterne, er det spillerne selv på Pepsi Max Beachvolley Tour 2017, der har stemt på deres favorit til at modtage hæderen.

Årets Spiller gives til den spiller, som har præsteret bedst på Pepsi Max Beachvolley Tour 2017.
Most Improved gives til den spiller, som har forbedret sig mest på Pepsi Max Beachvolley Tour 2017.

ÅRETS SPILLER PÅ PEPSI MAX BEACHVOLLEY TOUR 2017

Line Trans Hansen
Årets damespiller på Pepsi Max Beachvolley Tour 2017 er Line Trans Hansen. Over halvdelen af de afgivne stemmer var sat på den stærke 25-årige fynbo, der har haft en forrygende sæson, som hun kunne krone med et danmarksmesterskab på Amager Strand. Line Trans Hansen sluttede desuden nummer 1 på damernes rangliste med fire turneringssejre på beachtouren.

Øvrige nominerede: Cecilie Køllner Olsen, Helle Søndergård og Maria Tyndeskov.

Kristoffer Abell
Årets herrespiller på Pepsi Max Beachvolley Tour 2017 er Kristoffer Abell. Over halvdelen af de afgivne stemmer var sat på den stærke 23-årige, der har haft en forrygende sæson. Kristoffer Abell er i denne sæson noteret for fire turneringssejre og fire 2. pladser på Pepsi Max Beachvolley Tour 2017. Med de resultater sluttede han på 3. pladsen på ranglisten.

Øvrige nominerede: Daniel Jonassen, Mads Rosager, og Oliver Venndt Kaszas.

MOST IMPROVED PÅ PEPSI MAX BEACHVOLLEY TOUR 2017

Clara Bernberg Windeleff
ÅretsMost Improvedpå Pepsi Max Beachvolley Tour 2017 hos damerne er Clara Bernberg Windeleff. Med imponerende 74 procent af de afgivne stemmer, var der ingen tvivl om, at den 15-årige fynbo har markeret sig stærkt på årets beachtour. Trods sin unge alder, opnåede Clara Bernberg Windeleff tre flotte 3. pladser, og flere gange repræsenterede hun flot Danmark på den internationale scene.

Øvrige nominerede: Astrid Melmølle og Josephine Kyhn.

Nikolaj Vestbjerg Christensen
ÅretsMost Improvedpå Pepsi Max Beachvolley Tour 2017 hos herrerne er Nikolaj Vestbjerg Christensen. Tæt på halvdelen af de afgivne stemmer fra kollegerne var sat på den stærke 26-årige, bl.a. på grund af en flot 2. plads til Ishøj Challenger og en 3. plads til Copenhagen Challenger. Nikolaj Vestbjerg Christensen spillede sig desuden i DM-finalen sammen med makkeren Casper Munk Christiansen.

Øvrige nominerede: Casper Munk Christiansen og Mads Steffens.

Læs hvem der blev kåret til Årets danske volleyballspiller på www.volleyball.dk.
Read 1297 times Last modified on Saturday, 16 December 2017 21:05


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer