Friday, 29 December 2017 06:00

4-stjernet World Tour præger danske beachpars nytårsaften

Written by 
2018 er ikke mange timer gammelt, før årets første World Tour spilles i Haag den 3. januar. Det betyder en afdæmpet nytårsaften for de to danske makkerpar Helle Søndergård og Simone Okholm samt Maria Tyndeskov og Line Trans Hansen, som er med i Holland.  

Der er nemlig afgang mod Haag allerede den 2. januar om morgenen for de danske beachvolleykvinder. World Tour-turneringen i Haag har hele fire stjerner og er dermed den største internationale udfordring indtil nu:

”Vi er vildt spændte på at skulle spille en 4-stjernet FIVB-turnering. Det er den største turnering, vi har deltaget i sammen, og der er rigtigt mange store navne, som vi glæder os til prøve kræfter med,” siger Helle Søndergård og Simone Okholm.

Samme forventningens glæde er at finde hos Line Trans Hansen og Maria Tyndeskov:

”Vi glæder os til at repræsentere Danmark sammen igen. Vi forventer et fedt og professionelt set-up, nu hvor stævnet er 4-stjernet. Vi håber, at vi kan ramme niveauet fra DM, og så er vi meget spændte på at prøve de nye blok-regler,” siger de.

Haag var en af de fire byer, der lagde sand til VM i beachvolley i 2015, så det bliver verdensklasse sand, danskerne betræder, når begge makkerpar spiller kvalifikation for at komme med i hovedturneringen.

Kvalifikationen begynder den 3. januar, og det påvirker de fire danskeres nytårsaftener:

”Vi rejser allerede den 2. januar for at træne dernede, så nytår bliver i rolige festlige omgivelser med lækker tre-retters menu og et enkelt glas champagne kl. 00.00,” siger Maria Tyndeskov og Line Trans Hansen.

Den nytårsopskrift kan Helle Søndergård og Simone Okholm skrive under på:

”Vores nytårsaftener bliver rolige. Det giver ikke mening at rejse til Holland og spille turnering imod nogle af de bedste i verden, og så ikke være veloplagt,” siger de.

”Vi skal begge have nogle gode venner på besøg, men de er indstillet på en aften, hvor værtinden skal tidligt i seng. Afgang for os bliver nemlig om morgenen 2. januar. Men brasilianerne, amerikanerne m.fl. må få en endnu mere anderledes nytårsaften end os - måske sidder de i et fly nytårsaften.”

Følg World Tour-turneringen i Haag her.
Read 1939 times Last modified on Tuesday, 19 December 2017 11:58


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer