Tuesday, 27 February 2018 10:09

Beachvolleyrevolution: Europa- og World Touren fusionerer

Written by 
Foto: CEV Foto: CEV
Efter et succesrigt samarbejde om den store snowvolley event ved Vinter OL i PyeongChang fusionerer Europa Touren i beachvolley nu med FIVB Beach Volleyball World Tour.

Det betyder, at alle CEV Satellite events bliver 1-stjernede World Tour-turneringer fra starten af april og fremefter.

CEV Masters events tilføjes World Touren på et senere tidspunkt som 2-stjernede turneringer.

CEV vil være ansvarlig for afviklingen af 1- og 2-stjernede turneringer i Europa i 2018-sæsonen og på sigt også 3-stjernede turneringer i fremtiden.

Ifølge det europæiske og internationale volleyballforbund vil det skabe flere muligheder for at spille for de internationale spillere. Samtidig vil det også gavne øvrige spillere, da 1- og 2-stjernede turneringer vil gælde som kvalifikation frem mod OL i Tokyo 2020, når den olympiske kvalifikationsperiode begynder.

“FIVB og CEV er gået sammen for yderligere at integrere den internationale beachvolley-kalender til fordel for både udøvere og event promotere. Vores mål er fortsat at fremme sporten, og kombinationen af vores indsatser vil hjælpe os hermed,” siger FIVB præsident Ary Graça.

I Volleyball Danmark modtager beachvolleyball-koordinator Peter Morsing nyheden om fusionen med blandede følelser:

”Det kan måske betyde, at det bliver sværere for de danske hold at komme ind i turneringerne. Til gengæld har FIVB’s system med 1- og 2-stjernede turneringer givet de danske hold nogle gode muligheder,” siger han.

Med tilføjelsen af fem CEV turneringer er World Touren oppe på næsten 50 turneringer, evt. med flere undervejs.

Kilde: CEV
Read 675 times Last modified on Tuesday, 27 February 2018 11:20


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer