Monday, 19 March 2018 14:32

To kvartfinaler kroner vild dansk beachvolleyuge

Written by 
Tre hold i Main Draw og to hold videre til kvartfinalerne på FIVB World Tour. Sidste uge var en i særklasse en af de bedre for dansk beachvolley.

Det er ikke hver uge, at der kan berettes om Main Draw-kampe på FIVB World Tour med dansk deltagelse. Derfor var den forgangne uge også outstanding i dansk optik, hvor det lykkedes hele tre danske makkerpar at spille sig videre fra kvalifikationen i to 1-stjernede turneringer.

Mads Rosager og Martin Trans Hansen var første makkerpar til at kvalificere sig til Main Draw i Oman ved blandt andet at besejre det 1. seedede hold fra Schweiz. Holdet viste stor styrke og spillede sig frem til kvartfinalen, hvor et iransk mandskab blev overmagten.

Dermed sluttede Trans/Rosager som 5’er ved den 1-stjernede FIVB World Tour-turnering i Oman.

”Så sluttede eventyret i Oman. Vi taber kvartfinalen 2-0 til Iran og sidder tilbage med en utrolig ærgerlig fornemmelse. Vi spiller ikke lige så klog bold, som vi har gjort tidligere i turneringen, og laver for mange fejl, og det er der bare ikke råd til mod de gutter,” skriver Trans/Rosager på deres Facebook side.

”Vi er trods alt glade for at tage en 5. Plads med hjem og glade for det niveau vi generelt har spillet på i turneringen,” skriver de.

Dobbelt dansk Main Draw i Holland
I Blooming Beach Aalsmeer i Holland var både Kristoffer Abell og Daniel Thomsen samt Morten Overgaard og Daniel Jonassen i aktion. Og det også med stor succes.

Jonassen/Overgaard sikrede sig med sejre over først et cypriotisk hold og derefter et italiensk hold en plads i Main Draw. Her blev det dog ikke til sejr for det danske makkerpar.

”World tour stævnet i Aalsmeer stopper for os i dag efter at have tabt vores sidste kamp 2-0 til et velspillende fransk hold,” skriver Jonassen/Overgaard på deres Facebook side.

Bedre gik det for Daniel Thomsen og Kristoffer Abell i det hollandske. Danskerne sikrede sig billetten til Main Draw med sejre over et canadisk og ukrainsk hold, der måtte trække sig med en skade, i kvalifikationen.

Og den gode stime fortsatte i Main Draw, hvor Thomsen/Abell lagde ud med at vinde 2-0 over et hollandsk hold, men tabte deres anden kamp 0-2 til et new zealandsk mandskab.

Dermed skulle danskerne møde et hollandsk hold om en plads i kvartfinalen. Her var Thomsen/Abell nede 6-12 i 3. sæt, men lavede et vildt comeback, vandt 20-18 og bookede en kvartfinalebillet.

Dér stoppede det danske eventyr efter et 0-2-nederlag til et andet hollandsk hold.

”Vi slutter som 5’er, og det er vi meget stolte af! Stor weekend både for os, men også for dansk beachvolley i det hele taget,” skriver Thomsen/Abell på deres Facebook side.
Read 545 times Last modified on Monday, 19 March 2018 14:33


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer