Tuesday, 27 March 2018 08:35

City Grand Slam i Billund samles foran Lego House

Written by 
Foto: MortenO.com Foto: MortenO.com
Der er lagt op til en kæmpe beachvolleyfest i Billund i Uge 23, når der afvikles City Grand Slam ved Lego House. Turneringen rykkes fra Billund Idrætscenter og ind til midtbyen, så alle kampe bliver spillet foran Lego House.

Seks beachvolleybaner vil til sommer blive anlagt centralt i Billund, når byen skal danne ramme om en den stort anlagt City Grand Slam på Pepsi Max Beachvolley Tour 2018. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Oprindeligt var det meningen, at der skulle spilles både i bymidten på den midlertidige åbne plads på Butikstorvet samt ved Billund Idrætscenter, men det er planer, Billund Kommune har ønsket ændret.

Ekstra kommunal støtte
Kommunen har besluttet sig for at spytte yderligere 175.000 kroner i kassen, så alle de nødvendige baner kan blive etableret i bymidten ved det tidligere butikstorv foran Lego House, så hele arrangementet her kan blive holdt samlet.

Målet med at samle arrangementet er, at der dermed i centrum bliver skabt et event, der kan skabe liv i den centrale del af byen, eventuelt skabe sideevents og i det hele taget binde byen sammen.

Stenderup-Krogager IF Beachvolley, Vorbasse KFUM IF Beachvolley og Billund IF Volleyball er sammen med Volleyball Danmark og Billund Kommune den gruppe, der har det overordnede ansvar for at sikre City Grand Slam turneringen forløber, som den skal.

Den danske elites kampe afvikles i en professionel turnering lørdag 9. juni og søndag 10. juni.

Det er herudover tænkt, at hele uge 23 kan fyldes op med aktiviteter, hvor alle kan være med.

Kilde: vaof.dk
Read 2187 times


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer