Wednesday, 06 March 2019 14:19

FAQ - Pepsi MAX Beachvolley Tour 2019 - Køb en spilletrøje/top

Written by 

1.    Hvordan ser planen ud for Pepsi MAX Beachvolley Tour 2019?
Du kan se hele listen på forsiden af beachvolley.dk.
Her kan du også gå ind på den enkelte turnering og se flere informationer om turneringen.


Du kan også se en oversigt i denne nyhed om Beach-Touren

2.    Hvordan tilmelder jeg mig til turneringerne?
Minsport ligger alle turneringerne, og så er det bare at tilmelde dig sammen med din makker. Der er både turneringer for elite/divisionsspillere, breddespillere og ungdomsspillere.

Alle spillere skal have en profil på Minsport for at kunne deltage i turneringerne, men det er vigtigt at hver spiller kun har én profil, da ranglistepoint følger profilen. Læs mere om tilmelding her

Tilmeldingen til Pepsi MAX Beachvolley Tour 2019 åbner 18. marts


3.    Hvordan betaler jeg min licens?
Licensen for beachvolleyball opkræves automatisk sammen med tilmelding til din første turnering. Du skal derfor IKKE løse licens gennem licenssystemet.
Licensperioden er 1/10-2018 til 30/9-2019

4.    Hvordan optages holdene til turneringerne?
Under de enkelte turneringer på beachvolley.dk kan du se helt præcist hvordan optagelseskriterierne er til de enkelte turneringer.

Generelt er der optagelse til de øverste rækker (typisk Elite-2. division) gennem ranglistepoints, mens der i de laveste rækker (typisk 3.-4. division) er optagelse gennem først-til-mølle. Det er således en rigtig god idé at melde sig tidligt til en turnering, hvis du vil være sikker på at spille

5.    Er der ændringer til den kommende sæson?
Der er ikke så mange ændringer til den kommende sæson, men du kan læse øverst i Propositionerne, hvilke ændringer der i 2019. Det er dog altid en rigtig god idé lige at læse propositionerne igennem. Så undgår du de værste overraskelser og bliver måske endda klogere

6.    Hvad koster det at deltage i turneringerne?
Det er forskelligt for de enkelte turneringer, hvad det koster at deltage.
Typisk koster 1-dags turneringer 150-300 kr., mens 2-dags turneringer koster 300-500 kr.

7.    Hvor mange kampe spiller man?
Det er lidt forskelligt og kommer an på, hvor langt holdet kommer i den enkelte turnering. Der vil normalt være 2-4 kampe pr. dag.

8.    Hvilke andre hold deltager i turneringen?
Under hver turnering ligger der et link til deltagersiden, hvor du kan se hvem der er tilmeldt. Du kan også selv søge på de enkelte turneringer her
Vælg Beach > Sæson > Turnering > Vis. Du også se spillerranglisterne og de enkelte spilleres rangliste- og seedningspoint

Vær opmærksom på, at de fleste hold først tilmelder sig de sidste 2-3 dage op til deadline, der altid er tirsdag kl. 12.00 før den enkelte turnering. Hvis du vil være sikker på at komme med i turneringen, er det dog en god idé at tilmelde sig tidligt (se evt. spørgsmål 4 igen)

9.    Hvor lang tid varer turneringerne?
Turneringerne starter altid kl. 9.00 – både lørdag og søndag. Her spilles de første kampe. Du kan fredag kl. 10 før turneringen se, hvornår du skal spille din første kamp – eller måske være dommer.

Turneringerne slutter som regel lørdag ved 18-tiden og søndag ved 17-tiden. Hvis du ikke kommer i finalen, er du tidligere færdig.

10. Er der præmier til turneringerne?
Ja, der er altid præmier til min. nr. 1 og 2 i alle rækker. Det er meget forskelligt, hvilke præmier der er til den enkelte turnering. Vi forsøger at indhente bedst mulige informationer fra arrangørerne, så du kan se hvilke præmier, der er ved turneringerne.

11. Får jeg ranglistepoint ved alle turneringer?
Ja, der er ranglistepoint til alle turneringer i Pepsi MAX Beachvolley Tour 2019. Ranglistepoint er afhængige af hvilken type turnering der spilles.
Du kan se hvor mange ranglistepoint der gives i de enkelte turneringer i Appendix 1

12. Hvordan er vejret ved den enkelte turnering?
Vi kan desværre ikke love godt vejr til alle turneringer, men vi gør vores bedste.
Du kan under hver turnering finde link til vejrudsigten for turneringen


13. Kan jeg købe en Tour spilletrøje eller top?
Ja, det kan du godt, men du skal være hurtig. Af hensyn til bestilling hos vores leverandør skal du bestille senest d. 18. marts. En spilletrøje eller top koster kr. 200 inkl. levering. Du kan bestille her

Spillerne i eliterækkerne ved Pepsi MAX stævnerne får som tidligere år udleveret spilletøj

14. Kan jeg spille med på Touren, hvis jeg er ungdomsspiller?
Ja, det kan du sagtens. Alle kan deltage.
Som ungdomsspiller kan du også deltage i ungdomsturneringerne, der bl.a. også kan kvalificere dig til DM i Beachvolleyball for ungdom. Nogle af ungdomsturneringerne ligger sammen med de store Tour-stævner

Læs mere om Ungdomsturneringerne her

15. Er der mere jeg skal vide?
Ja, det er der helt sikkert. Du kan bl.a. finde flere informationer på beachvolley.dk og på Downloadsiden, hvor du kan finde skabeloner for wild cards, turneringer, overførsel af ranglistepoint og meget andet


God fornøjelse på Pepsi MAX Beachvolley Tour 2019

Read 990 times Last modified on Thursday, 07 March 2019 10:26


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer