Tuesday, 06 August 2019 12:44

DM-finaler i beachvolley bliver en kamp om marginaler

Written by 
I weekenden tørner nogle af Danmarks dygtigste beachvolleyspillere sammen på Amager Strand til to dage med intense opgør om guldet og retten til at kalde sig Danmarks bedste beachvolleypar. Volley TV streamer fra DM-finalestævnet både lørdag og søndag, mens DR.TV sender LIVE fra damernes og herrernes finaler søndag eftermiddag.

Den absolutte elite af dansk beachvolley er samlet på Amager Strand den 10. og 11. august, når Pepsi MAX Beachvolley Tour kulminerer med kampen om danmarksmesterskabet.

Otte damehold og otte herrehold har gennem sommerens stævner kvalificeret sig til de afgørende kampe om DM-medaljer, men hvem der i sidste ende løber med guldet, er svært at spå om ifølge Volleyball Danmarks beachvolleykoordinator, Peter Morsing.

”Vi glæder os til en fantastisk spændende weekend på Amager Strand. Vi har i år et sindssygt tæt felt af hold hos både herrerne og damerne, og der vil være mange kandidater til titlen. Hvem der vinder, bliver et spørgsmål om marginaler, og hvem, der kan hive de sidste procenter frem, når det virkelig gælder.” udtaler Peter Morsing.

”Det er dejligt at se, at dansk beachvolley bliver ved med at udvikle så mange dygtige spillere, og at nye spillere melder sig på banen og presser den etablerede top. Der bliver med garanti en række spændende kampe og flot beachvolley til de tilskuere, der lægger vejen forbi Amager Strand, hvor vi har skabt en fed kulisse for de afgørende kampe og helt sikkert med fyldte tribuner.” afslutter Peter Morsing.

Der vil som altid være gratis Pepsi MAX, fed musik og konkurrencer for tilskuerne. Men kan du ikke nå forbi Amager Strand, kan du heldigvis stadig følge med LIVE fra alle kampene. Volley TV sender LIVE begge dage fra Centre Court, og når finalerne går i gang, kan du følge med på DR.TV.

Se med på Volley TV lørdag og søndag frem til finalerne her.
http://www.volleytv.dk/

Se finalekampene på DR.tv her.
https://www.dr.dk/live/nyheder/sporten/DM-beachvolley

Beachtourens Facebookside vil der løbende blive lagt interviews med de 16 kvalificerede hold. Se hvem der deltager her:

Damehold i DM-finalen
Sofia Nørager Bisgaard – Cecilie Køllner Olsen
Maria Boelt Tyndeskov – Line Trans Hansen
Simone Marie Okholm Hansen – Helle Søndergård
Mia Thaning Olsen – Line Anker Nielsen
Signe Zibrandtsen Haaning – Frederikke Schade Jensen
Clara Bernberg Windeleff – Astrid Mellmølle
Caroline Udemark – Freja Hvidtfeldt Foged
Freja Holme Barkler – Sara Stief

Herrehold i DM-finalen
Mads Rosager – Jacob Stein Brinck
Martin Trans Hansen – Kristoffer Abell
Jacob Cordua Stormly – Nicolai Houmann
Daniel Thomsen – Morten Overgaard
Oliver Venndt Kaszas – Sebastian Venndt Kaszas
Daniel Jonassen – Mikkel Hoff
Jakob Martens – Thomas Haugaard
Mads Steffens – Niels Heden Friis
Read 769 times Last modified on Tuesday, 06 August 2019 12:46


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Martin Olafsen
maol@volleyball.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer