Monday, 13 January 2020 11:11

Overraskelser i vente på Pepsi MAX Beachvolley Tour 2020

Written by 
Sol, varme og beachvolley i sigte. Sol, varme og beachvolley i sigte. Foto: Flemming Patulski
I en kold, mørk og trist januar måned, er det rart at kunne se frem til sol, varme og beachvolley. Arbejdet med dette års Pepsi MAX Beachvolley Tour er nemlig i fuld gang, og snart bliver sløret for Tour kalenderen løftet.

De sidste brikker i kalenderpuslespillet for den danske beachvolley tour er så småt ved at blive lagt, og for landets beachvolleyspillere bliver der i høj grad noget at se frem til, når foråret nærmer sig.

"Vi glæder os til at komme i gang med dette års Tour, som på mange måder bliver lidt anderledes, end vi er vant til. Vi har blandt andet i år ændret i turneringstyperne, så disse nu hedder Challengers, Masters og Grand Slams. Men den helt store og spændende ændring bliver ift. afviklingen af Tourfinalerne og DM, både for ungdom, eliterækken og 40+. Alt dette kan vi meget snart offentliggøre," fortæller sportskonsulent i Volleyball Danmark, Peter Morsing.

"På årets Tour kan vi igen se frem til mange af vores traditionsrige stævner på landets strande, men vi kommer også til at besøge i alt tre byer til City Grand Slams, hvor vi bringer hele vores Tour setup ind i det urbane miljø til et andet slags publikum. Det er en rigtig god mulighed for at eksponere vores sport til endnu flere samtidig med, at det bliver en fed oplevelse for spillerne," afslutter han.

Pepsi MAX Beachvolley Tour 2020 serves i gang fra begyndelsen af maj med turneringer i alle weekender sommeren over helt ind til slutningen af august. Der bliver, med andre ord, rig mulighed for at slå sig løs i sandet – både på stranden og i byen.

Følg med på Facebooksiden "Danish Beachvolley Tour", hvor de enkelte turneringer løbende vil blive annonceret i de kommende uger. Den samlede Tourkalender offentliggøres i begyndelsen af februar.
Read 898 times Last modified on Monday, 13 January 2020 11:16


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Martin Olafsen
maol@volleyball.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer