Friday, 03 April 2020 11:51

Update på Pepsi MAX Beachvolley Tour 2020

Written by 

Til alle med interesse for Pepsi MAX Beachvolley Tour 2020

Det er jo desværre en trist og usikker situation, vi alle står i for tiden. Vi håber, I alle klarer jer bedst muligt og kommer godt gennem disse udfordrende tider.

Som situationen er lige nu, er det svært at gætte på, hvilken indflydelse Covid-19 får på årets Beachvolley Tour – men det er realistisk at tro, at den får en indflydelse på afviklingen af i hvert fald nogle turneringer. Som I måske har set, er Skagen City Grand Slam allerede udsat til efteråret.

Vi i Volleyball Danmark følger situationen nøje og håber selvfølgelig, at tingene på et tidspunkt normaliseres, eller i hvert fald lysner, og vi alle igen kan bevæge os frit rundt uden risiko - selvom det, lige nu, kan være svært at se hvornår. Vi følger alle henstillinger fra regeringen og sundhedsmyndighederne, og disse vil være afgørende for, hvornår vi kan gå i gang med årets Beachvolley Tour. Sagt på en anden måde – der afvikles selvfølgelig ikke turneringer, hvis det frarådes af myndighederne.

Om Touren således starter til tiden (9. maj i Ryparken, København), er endnu ikke afklaret, men som det ser ud nu, er det nok usandsynligt. Vi er i dialog med de arrangerende klubber, og alt efter hvordan tingenes tilstand er efter påske, vil vi se på hvilke muligheder, der er for afvikling af de mange planlagte turneringer. Turneringer kan blive udskudt eller aflyst – det skal vi sammen finde nogle gode løsninger på, hvis det bliver aktuelt.

Vi håber, at I vil væbne jer med tålmodighed, da vi mener, det er vigtigt for os alle, at vi får truffet de rigtige beslutninger, så årets Beachvolley Tour bliver afviklet på en fornuftig og forsvarlig måde. Vi vil selvfølgelig komme med nyt, så snart vi er klogere på situationen

God vind derude – og pas på hinanden (på afstand)

Mvh,
Peter Morsing
Sportskonsulent, Volleyball Danmark

Read 1153 times Last modified on Friday, 03 April 2020 12:01


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
info@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Direktør
Jesper Jørgensen

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Martin Olafsen
maol@volleyball.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer