Sunday, 30 August 2020 16:20

Her er de danske mestre i beachvolley

Written by 
Foto: Intofoto/Flemming Patulski Nielsen Foto: Intofoto/Flemming Patulski Nielsen

Nicolai Houmann og Jacob Cordua Stormly genvandt DM-guldet hos herrerne, mens Cecilie Køllner Olsen og Sofia Nørager Bisgaard vandt DM hos damerne.

En velbesøgt Amager Strand dannede flotte rammer efter alle Coronaforskrifternes regler, da DM-guldet skulle fordeles. Otte damehold og otte herrehold var kogt ned til en Maggi-terning á to fra hvert køn, da DM-finalerne blev afgjort søndag eftermiddag.

Kampen om grundstof nr. 79 blev to vidt forskellige dueller, hvor herrernes var utrolig tæt, men spændingen for alvor udeblev hos damerne.

Dobbelt op på DM-guld til Stormly/Houmann
I herrernes DM-finale stod de regerende danmarksmestre Jacob Cordua Stormly/Nicolai Houmann (seed 4) over for Anders Lammert Hartmann/Kristoffer Abell (seed 3).

De to makkerpar træner sammen til hverdag og kender derfor hinanden ud og ind. 1. sæt blev da også lige så tæt som en kinddans langt hen ad vejen, hvor begge makkerpar var gode til at holde sideout. Ved 18-18 trådte Stormly i den grad i karakter og sikrede Stormly/Houmann to matchbolde foran 20-18. Hartmann/Abell overlevede den første, inden netop Stormly kunne sikre 1. sæt 21-19.
INT03322

Solen brød frem ved starten af 2. sæt, hvor de stigende varmegrader fyrede op for Stormly/Houmann, der buldrede derudaf og bragte sig foran 7-2. Scoren balancerede igen ved 11-11 med et stærkt comeback af Hartmann/Abell. Holdene fulgtes ad resten af sættet, Hartmann/Abell overlevede en enkelt matchbold bagud 19-20, men måtte kapitulere ved 22-20.

Dermed kan Jacob Cordua Stormly og Nicolai Houmann kalde sig danmarksmestre for 2. år i træk.

”Det er en fantastisk følelse at stå her som danmarksmester. Jeg er utrolig stolt,” siger Jacob Cordua Stormly.

”Det var de færreste, der havde regnet med, at vi kunne gentage succesen fra sidste år og vinde DM igen. Men vi har arbejdet målrettet, og jeg synes, at Nikolai har løftet sit niveau turnering for turnering. Vi er blevet bedre over hele sommeren,” siger han.

Olsen/Bisgaard i fuld kontrol i guldtriumf
Damerne lukkede beachballet på Amager Strand. I DM-finalen om det ædle metal stod 1. seedede Signe Zibrandtsen Haaning/Anneka Hastings ansigt til ansigt med 2. seedede Cecilie Køllner Olsen/Sofia Nørager Bisgaard.

Det var to par med masser af selvtillid efter en stærk DM-turnering, der gik ind til 1. sæt, men Olsen/Nørager satte sig hurtigt tungt på sættet. Nørager klappede gang på gang kuglen i sandet, efter Olsen havde serveret på et sølvfad og makkerparret lukkede 1. sæt sikkert med 21-13.

INT03597

Haaning/Hastings kom ud som forvandlede til 2. sæt, hvor de bragte sig foran med 6-3 og tvang Olsen/Nørager til at tage en timeout. Den var givet godt ud, og sættet tippede til 11-7 i Olsen/Bisgaards favør. Herfra var der ingen slinger i valsen, og Olsen/Nørager lukkede 2. sæt med 21-9 og DM-finalen 2-0.

Dermed kunne Olsen/Nørager triumferende strække armene i vejret og veksle sidste års DM-sølvmedaljer med et sæt af guld.

Det er Cecilie Køllner Olsens 4. DM-guld med tre forskellige makkere de seneste ti år, mens det er det første af slagsen for Sofia Nørager Bisgaard.

”Jeg er megastolt, vi har været meget igennem i denne sæson,” siger Cecilie Køllner Olsen.

”Ciffermæssigt blev det større, end jeg havde turde håbe på. men det er ikke noget, man tænker på under kampen,” siger hun.

”Jeg tror, Sofia er en af de yngste, der har vundet DM-nogensinde. Den oplevelse ville jeg have sammen med hende.”

Sofia Nørager Bisgaard: ”Det blev en rigtig god finale, så vi rigtig glade for at have vundet. Vi præsterede godt,” siger hun.

”Det er min første DM-guldmedalje, så den betyder rigtig meget. Det er fedt at komme tilbage efter en sølvmedalje sidste år,” siger Sofia Nørager Bisgaard.

Alle resultater fra DM kan findes på Latourna her.
INT03703

DM-Finale (herrer): Jacob Cordua Stormly/Nicolai Houmann-Anders Lammert Hartmann/Kristoffer Abell: 2-0 (21-19, 22-20)
DM-Finale (damer): Signe Zibrandtsen Haaning/Anneka Hastings-Cecilie Køllner Olsen/Sofia Nørager Bisgaard: 0-2 (13-21, 9-21)

VINDERE PÅ PEPSI MAX BEACHVOLLEY TOUR 2020
- Eliterækken
Kolding Master 1
Damer: Line Trans Hansen/Clara Windeleff (U18) | Herrer: Nikolaj Hjorth/Kristoffer Abell
Copenhagen Master 1
Damer: Cecilie Køllner Olsen/Sofia Nørager Bisgaard (U18) | Herrer: Mads Møllgaard/Bo Søderberg
Ikast Challenger 1
Damer: Michelle Hemmingsen/Cecilie Steffens | Herrer: Mads Steffens/Niels Heden Friis
Ikast Challenger 2
Damer: Freja Barkler (U21)/Charlene Manuella Johnsen (U21) | Herrer: Rasmus Mikelsons/Tobias Kjær
Aalborg Challenger
Damer: Marie Madsen/Marieke Brinck | Herrer: Patrick H. Jørgensen /Jesper Skovmark
Aarhus Master
Damer: Cecilie Køllner Olsen/Sofia Nørager Bisgaard (U18) | Herrer: Mads Møllgaard/Bo Søderberg
Kolding Master 2
Damer: Sofia Nørager Bisgaard (U18)/Clara Windeleff (U18) | Herrer: Mads Rosager/Jacob Stein Brinck (U21)
Copenhagen Master 2
Damer: Line Trans Hansen/Clara Windeleff (U18) | Herrer: Bo Søderberg/Kristoffer Abell
Odense Master
Damer: Clara Windeleff (U18)/Line Trans Hansen | Herrer: Nikolaj Hjorth/Kristoffer Abell
Silkeborg Grundlovsstævne (Challenger)
Damer: Maria Elisabeth Boelt Tyndeskov/Pernille Wit | Herrer: Christoffer Lind Gade/Niels Heden Friis
Copenhagen Grand Slam

Damer: Nikoline Maria Mogensen/Mikala Maria Mogensen | Herrer: Jacob Stein Brinck (U21)/Mads Rosager
Kolding Semifinalestævne
Damer: Line Trans Hansen/Clara Windeleff (U18) | Herrer: Mads Rosager/Jacob Stein Brinck (U21)
Ishøj Challenger
Damer: Line Huusom/Maiken Houmøller Rasmussen | Herrer: Sebastian Mikelsons/Rasmus Mikelsons
Aarhus Semifinalestævne

Damer: Maja Pilgaard/Danieke Prins | Herrer: Anders Lammert Hartmann/Kristoffer Abell
DM-finaler Amager Strand
Damer: Cecilie Køllner Olsen/Sofia Nørager Bisgaard | Herrer: Jacob Cordua Stormly/Nicolai Houmann


Sidste 10 års danske mestre (damer)
2020: Cecilie Køllner Olsen/Sofia Nørager Bisgaard
2019: Line Trans Hansen/Maria Tyndeskov
2018: Line Trans Hansen/Maria Tyndeskov
2017: Line Trans Hansen/Maria Tyndeskov
2016: Eva Mielskov Bang/Cecilie Køllner Olsen
2015: Eva Mielskov Bang/Cecilie Køllner Olsen
2014: Charlotte Krøyer / Pia Hove
2013: Karin Iversen/Line Anker Nielsen
2012: Charlotte Krøyer / Cecilie Køllner Olsen
2011: Pia Hove / Mette Flügge

Sidste 10 prs danske mestre (herrer)
2020: Jacob Cordua Stormly/Nicolai Houmann
2019: Jacob Cordua Stormly/Nicolai Houmann
2018: Mads Rosager/Jacob Stein Brinck
2017: Lars Mayland/Christopher Secher Hansen
2016: Lars Mayland/Christopher Secher Hansen
2015: Oliver Vendtt Kaszas / Sebastian Vendtt Kaszas
2014: Oliver Vendtt Kaszas / Sebastian Vendtt Kaszas
2013: Peter Kildegaard / Bo Søderberg
2012: Lars Mayland / Teis Corneliussen
2011: Bo Søderberg / Anders Lund Hoyer
Read 297 times Last modified on Sunday, 30 August 2020 17:35


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
info@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Direktør
Jesper Jørgensen

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Martin Olafsen
maol@volleyball.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer