Wednesday, 16 September 2020 07:00

40 vognlæs sand omdanner Grindsted midtby til en beachvolley-lækkerbisken

Written by 
Sådan så det ud, da Billund Kommune i 2018 lagde sand til en Ciy Grand Slam. Foto: Eventmedia Sådan så det ud, da Billund Kommune i 2018 lagde sand til en Ciy Grand Slam. Foto: Eventmedia

Der var en, der var to, der var tre – der var ikke færre end 40 læs fint strandsand, da Torvet på gågaden og Rådhusets grusparkeringsplads ved Tinghusgade i Grindsted blev omdannet til et sandt beachvolley Mekka i denne uge.

De 40 vognlæs havde tilsammen 750 kubikmeter sand med sig, som den danske beachvolleyelite og bredde skal boltre sig i den 18.-20. september, når det gælder Grindsted City Grand Slam.

Peter Morsing, der er sportskonsulent i Volleyball Danmark, ser frem til at slutte Pepsi MAX Beachvolley Tour 2020 af med manér og et brag af en turnering:

”Normalt spiller man beachvolley på de danske strande, så det er noget helt særligt, når vi rykker ind i byerne og især på så centrale placeringer som i Grindsted,” siger han.

Hos Volleyball Danmark ser man frem til et fedt set-up med en bane på Torvet midt i Grindsted. Rundt om banerne bliver der opstillet tribuner og musik og både beachtourens og lokale sponsorer vil sørge for fest og konkurrencer for byens gæster udenfor banen, mens spillerne leverer underholdningen på Centre Court.

Håber på stor opmærksomhed
Grindsted City Grand Slam afvikles i et samarbejde mellem Volleyball Danmark og Billund Kommune, og håbet fra arrangørerne er, at arrangementet med sin placering midt i en by vil få nye mennesker til at få øjnene op for spillet.

”På stranden kommer der strandgæster og turister. Der er et naturligt rend af mennesker, når vi nu placerer beachvolleybanerne midt i Grindsted. Så jeg tror og håber, at der bliver rigtig stor opmærksomhed alle dagene,” siger Peter Morsing.

”Det kan være, at det får nogle andre mennesker til at få øjnene op for beachvolley. Det kan være, at folk, som ellers bare skulle ned i byen, kommer forbi og ser nærmere på det. Vejrudsigten ser lovende ud p.t., så forhåbentlig kan det også lokke folk forbi,” siger han.

Det er man enig i i Billund Kommune:

”Vi er glade for igen at byde beachtouren velkommen til kommunen. Det var en stor succes, sidst vi afviklede en stor City Grand Slam i Billund i 2018, og nu ser vi frem til fem dage med masser af aktivitet, både i sandet og hos Grindsteds handlende,” siger borgmester Ib Kristensen.

En beachvolleyfest for alle
Det er nemlig ikke kun de allerede etablerede beachvolleyspillere, der kan nyde godt af de til lejligheden nybyggede beachvolleybaner.

Allerede onsdag bliver banerne taget i brug af skoler, ansatte, foreninger og handelslivet i Billund Kommune. Grindsted City Grand Slam afvikles nemlig i forbindelse med en række kulturaktiviteter i byen.

Det betyder, at der vil være kunst- og kulturarrangementer i byen samtidigt med selve beachvolley-turneringen hele weekenden.

Fredag aften holder Grindsted Handelsstandsforening Open By Night, og der vil være musik og aktiviteter for store og små på Torvet efter kampene.

Program
Elitedivisionen for damer og herrer spilles fredag (12-19), lørdag (9-19) og søndag (9-16) på Torvet i Jernbanegade.

1.-3. division spilles lørdag og søndag ved Rådhusets grusparkeringsplads (på hjørnet af Tinghusgade og Vesterbrogade), hvor der bliver anlagt 5-6 baner - under 500 meter fra Torvet.

Alle resultater fra kampene uploades løbende under turneringen på Latourna.

Read 325 times


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
info@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Direktør
Jesper Jørgensen

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Martin Olafsen
maol@volleyball.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer