I weekenden kunne Danish Beachvolley Tour endelig slå folderne ud i på Løkken strand igen. Tourens første Pepsi Max strand stævne i 2017 bød på en flot lørdag og lidt sværre vejrforhold søndag med kraftig vind, men et stævne med god energi, mange gæster, fede konkurrencer fra Pepsi Max og seværdig beachvolley.

65 hold var klar lørdag morgen med udsigter til en fin sommerdag med beachvolley og for en stor del af deltagerne, var der vel også lidt spæding frem mod den legendariske fest om aftenen, der efter forlydender ikke skuffede.

Søndagen blev på et noget mere blæsende vejr, hvor boldkontrol, gode server og tilfældigheder blev afgørende faktorer i de afgørende øjeblikke.

De rutinerede Lyngholm/Høst vandt en tæt finale over Kyhn/Malnnacs (21-15, 16-21, 15-12). Det er Lyngholm/Høsts første Grand Slam sejr og nok ikke et dårligt tidspunkt at finde storformen frem, inden der i næste weekend skal spilles om de første billetter til DM, ved Hornbæk Semifinalestævne.
lyngholmhøst
Hos herrerne vandt de regerende danmarksmestre Lars Mayland/Christoper Secher finalen over Jacob Stormly/Casper Munk, der normalt har andre makkere, men her lykkedes med et succesfuldt samarbejde.

Flere af de nordjyske medier var forbi stranden for at tage godt imod ved Danish Beachvolley Tours tilbagekommen til Løkken. Her kan blandt andet nævnes TV2 Nord, der efterfølgende sendte dette indslag i fjernsynet: https://goo.gl/VBC7w2

I næste weekend er der semifinale stævne på Hornbæk Strand. Volley TV sender live fra stævnets semifinaler om søndagen.
Helle Søndergaard og Simone Okholm skal op mod Line Trans og Maria Tyndeskov ved CEV-stævnet i Sifok. På World Touren venter der danske Cecilie Køllner Olsen og Lærke Mygind Grønfeldt amerikansk modstand.

Lodtrækningen ved første runde af CEV Satellite stævnet i Siófok blev den værst tænkelige set med danske briller. De to danske par i turneringen Helle Søndergaard/Simone Okholm og Maria Tyndeskov/Line Trans krydser nemlig klinger. Maria Tyndeskov/Line Trans vej til første runde er gået igennem en flot kvalifikations sejr på 2-1 over et hollandsk par -  imens Søndergaard/Okholm gik den direkte vej i Main Draw. De to par har et indgående kendskab til hinanden, de træner nemlig sammen i den daglige træning.

Det bliver uden tvivl meget interessant at se, hvem der kommer til at trække det længste strå og dermed er klar til videre avancement i turneringen. Kampen skydes i gang senere i dag nemlig kl. 12.00 dansk tid.  Du har mulighed for at se danskerduellen live lige her: http://bit.ly/2ulxOi4 

Langtfra ungarske Siófok nemlig i Korea skal et dansk par også ud og jage succes i sandet. Lærke Mygind Grønfeldt og Cecilie Køllner Olsen tager nemlig hul på første runde af World Tour stævnet i Daegu. Det danske par skal op mod amerikanske Amanda Dowdy/Irene Pollack. Kampen spilles i morgen lørdag kl. 07.00 dansk tid.

Du kan se resultater fra CEV-stævnet i Siófok her: http://bit.ly/2uYouhX

Du kan følge med i World Touren fra Korea her: http://bit.ly/2tlQYQv

I løbet af sensommeren skal der spilles EM for U18 og U20. Danmark stiller op og her er de hold der skal kæmpe for Danmark.

Igennem foråret og sommeren har kraftcentertrænerne, i tæt samarbejde med Sportschef for beachvolleyball Anders Hoyer, nærstuderet de unge beachvolley spiller, for at finde de rigtige at sende til EM.
Udtagelsen er sket på baggrund af træningsindsats og præstation ved turneringer. Der er ved at være et bredt felt af unge talenter, der prioriterer beachvolley og ønsker at dygtiggøre sig i sporten, hvorfor det ikke er en nem beslutning at udtage landsholdene.

U18 EM spilles d. 24. - 27. august i Kazan, Rusland og her skal Clara Windeleff / Astrid Melmølle og Carl-Emil Nedergaard / Ulrik Dahl i ilden. Carl-Emil og Ulrik deltog i sidste uge i U18 Continental Cup, hvor de fik en 3. plads i puljen. Clara og Astrid har udmærket sig ved flere af de danske turneringer over sommeren og har blandt andet opnået en flot 3. plads ved Kolding Grand Slam i eliterækken.

U20 EM spilles d. 7. - 10. september på Vulcano, Italien. Her har Clara Windeleff / Astrid Melmølle imponeret så meget, at de også er udtaget til at repræsentere Danmark. De sendes afsted sammen med Jacob Stein Brinck og Rasmus Mikelsons, der også repræsenterede Danmark ved U20 EM i fjor. Her fik de en ekstremt svær pulje, men spillede alligevel op med de senere bronzevindere fra Letland, Smits/Ozolins, i et 2-0 nederlag (23-21, 21-17).

Alle spørgsmål vedrørende udtagelsen henvendes til kraftcentertrænerne, Lydia Jørgensen og Dennis Spile Hansen.
De danske U18 piger, Sif Barkler/Josephine Lyholm, og drenge, Ulrik Dahl/Carl-Emil Nedergaard har i weekenden repræsenteret Danmark ved Continental Cup i Kharkiv, Ukraine.

Continental Cup er en OL kvalificerende turnering frem mod ungdoms OL, der afholdes i Buenos Aires i 2018. I første runde af kvalifikationen skulle Danmark op imod Belgien, Ukraine, Tjekkiet og Aserbajdsjan.

På damesiden har Danmark ikke vundet en international U18 kamp siden 2008, men det fik Sif Barkler og Josefine Lyholm lavet om på. De slår nemlig Azerbajdsjan med cifrenen 21-10, 21-17. Dette var dog ikke nok til at kvalificere sig til næste runde af turneringen, da de taber til nogle af de stærkere nationer som Ukraine, der for to uger siden blev nr. 9 ved U22 EM i Østrig, og Tjekkiet, der sidste år blev 9’er ved U18 EM. Alt i alt en fin præstation og dejligt at få en dansk sejr igen i U18 regi.

Hos herrerne var der endnu større grund til begejstring. De får en flot 3-plads efter at have tabt play-off kampen om finalepladsen til Tjekkiet. Dette var første danske optræden i en international U18 turnering siden Kaszas brødrene spillede EM i 2008. Carl Emil og Ulrik starter med at slå Belgien med cifrene 23-21, 17-21 og 15-6. De taber herefter til favoritterne fra Ukraine og Tjekkiet inden de slog Azerbajdsjan om at sikre sig en play-off kamp mod Tjekkiet. En kamp der kunne sikre videre avancement i OL kvalifikationen. Tjekkiet viste sig også at være en for stor mundfuld i anden omgang og drengene må dermed nøjes med en 3. Plads.

Drengenes præstation ved denne turnering var utrolig vigtigt, da den giver point til ungdomsranglisten, så vi U18 EM i 2018 ikke står med 0 point og derved forhåbentlig kan få et hold med i turneringen.

Resultaterne fra turneringen kan ses her:

Damer
Herrer 

En dejlig sommerweekend gav grobund for noget fantastisk beachvolley, da Touren slog smut forbi Ryparken for anden gang i år.

83 hold stod klar til kamp lørdag morgen i Ryparkens Idrætsanlæg, hvor kulissen var lagt til en spændende weekend. Sammen med beachvolley stævnet, blev der også afviklet en fodboldturnering med masser af glade motionister, der skabte enormt meget liv i Ryparken og god stemning på sidelinjerne af beachvolleykampene.

Hos damerne var det de topseedede Cecilie Olsen og Lærke Mygind Grønfeldt, der kunne stille sig øverst på skamlen. De var netop hjemvendt efter en CEV turnering i Sverige, hvor de tabte en kamp i kvalifikationsturneringen til de senere vindere af hele turneringen. Efter at have tabt første sæt i første runde mod Pilgaard/Bjerrum fandt de rytmen og afgav ikke et sæt i resten af turneringen. Finalen blev vundet på overbevisende manér med 21-18, 21-13 mod Mie Lindgren/Charlotte Krøyer.
CilleLærke

Hos herrerne overraskede Martin Trans og Mads Rosager ved at stille sig øverst på podiet. Det 5. Seedede par havde forinden finalen vundet kvartfinalen 2-1  over Thomsen/Abell, semifinalen 2-1 over Jonassen/Overgaard og måtte da også i 3 sæt i finalen mod Kaszas brødrende inden de kunne konstatere at sejren var hjemme med 15-13 i 3. Sæt.

Danish Beachvolley Tour rykker nu ud på strandene de næste 5 weekender hvor Pepsi Max tager fat og der for alvor skal spilles om DM billetterne.

Det første af i alt 5 Pepsi Max afdelinger på Danish Beachvolley Tour 2017 løber af stablen i næste weekend. Det sker, når Løkken Pepsi Max Grand Slam udfolder sig på Løkken Strand d. 15. og 16. juli. Herefter følger semifinalestævnerne på Kerteminde og Hornbæk strand, tourfinalen på Bellevue strand samt ikke mindst det sæsonafgørende finalestævne på Amager Strand.

For at få et overblik over stævnerne på Pepsi Max Tour 2017 har vi lanceret www.pepsimaxtour.dk. Her vil vi igennem sæsonen samle al information om Pepsi Max stævnerne og skabe fokus på dem ved at have en samlet platform for stævneinfo, sociale medier, resultater, billeder, video osv. Formålet er ikke at overtage funktionen af beachvolley.dk, men skabe en interaktiv platform, hvor relevant info om Pepsi Max stævnerne bliver mere tilgængelig. Både ved at samle jeres indhold fra de sociale medier og have et sted til at promovere stævnerne endnu bedre.

Platformen er klar, men vi arbejder på at få de enkelte stævners information online. Det bliver lagt online, så snart det er på plads. Vi håber, I vil være med til at skabe et fedt online miljø omkring Pepsi Max stævnerne, så vi kan vise omverdenen og os selv, hvilken fantastisk sport beachvolley er!

Har I feedback til hjemmesiden eller ideer til, hvordan konceptet kan gøres endnu federe, så tøv ikke med at tage fat i os på kontakt@gazelleweb.dk.

Vi ses på stranden - og online ;-)




Billedmaterialet er udlånt af Eventmedia.dk 

Hjemmesiden er udarbejdet af Gazelleweb.dk



Josephine Lyholm og Sif Barkler samt Carl-Emil Nedergaard og Ulrik Bo Dahl repræsenterer Danmark, når første skridt på vejen til ungdoms OL tages i Ukraine lørdag og søndag.

For første gang nogensinde er Danmark er med i Youth Continental Cup. Turneringen er en dedikeret kvalifikationsproces om de europæiske pladser til ungdoms OL.

42 europæiske nationer er med i kampen. Danmark er repræsenteret af Josephine Lyholm og Sif Barkler på pigesiden samt Carl-Emil Nedergaard og Ulrik Bo Dahl på drengesiden.

Danmark spiller i Kharkiv i Ukraine, hvor gruppespillet begynder lørdag. De danske piger og drenge er havnet i Gruppe B sammen med Tjekkiet, Ukraine, Belgien, og Aserbajdsjan.  

Kvalifikationen til ungdoms OL består af to faser: Kvalifikationsfasen Youth Continental Cup, som spilles denne weekend. Her spilles der alle mod alle. Nummer 1 i gruppen går direkte til gruppefinalen, mens nummer 2 og 3 skal spille en playoffkamp om den anden gruppefinaleplads.

Begge finalehold kvalificerer sig til Youth Continental Final, som er planlagt til at blive spillet i 2018. Den endelige placering i gruppen afgør, hvilken seedning holdene tager med sig den endelige kamp om OL-billetter.

Fra Youth Continental Final kvalificerer fem nationer sig til ungdoms OL i den argentinske hovedstad Buenos Aires.

Læs mere og følg med i Youth Continental Cup her.
I dag spilles der kvalifikation til CEV Satellite-turneringen i Laholm i Sverige. Danmark har to hold med i sandet i turneringen, hvor et tredje stod på spring.

Mellbystrand lidt nord for Helsingborg lægger sand til CEV satellite-turneringen, hvor der er 7.500 euro på højkant.

Danmark er stærkt repræsenteret med to hold, der skal igennem kvalifikationen for at komme med i Main Draw.

Klokken 11:40 spiller Cecilie Køllner Olsen og Lærke Mygind Grønfeldt, der er seed 11, kvalifikation mod det 6. seedede makkerpar Moiseeva/Syrtseva fra Rusland.

Klokken 15:00 spiller 8. seedede Helle Søndergård og Simone Marie Okholm Hansen kvalifikation mod det 9. seedede skotske makkerpar Beattie/Coutts.

Danmark kunne have haft endnu et dansk par med i Laholm, da Maria Tyndeskov og Line Trans Hansen var taget til det svenske og var førstereserve. Men da samtlige hold dukke op til indskrivningen, kom danskerne ikke ind i turneringen.

Følg CEV Satellite-turneringen i Laholm her.
Monday, 03 July 2017 15:00

Tyndeskov/Trans og Abell/Thomsen til tops

Written by
Aarhus Challenger 2 blev en fornøjelig affære, hvor vejrudsigten tidligt på ugen lagde op til en våd omgang beachvolley.

Sådan blev det dog ikke, da Aarhus Beach Park slog dørene om for det 2. Besøg fra Danish Beachvolley Tour. Lørdag bød på en sand sommerdag, mens søndagens vejr blev noget mere omskifteligt, men heldigvis ikke noget i nærheden af det vejr, der tidligere var blevet lovet.

Hos damerne trak Line Trans/Maria Tyndeskov sig sejrrigt ud af finalen mod Helle Søndergård/Simone Okholm med en 2-0 sejr (21-15, 21-17). Line og Maria gik igennem turneringen uden at afgive et sæt. De unge talenter Clara Windeleff/Astrid Melmølle var i denne weekend endnu engang med i semifinalerne, men måtte se sig slået af Lulu Lyngholm/Caroline Udemark i kampen om 3. Pladsen.

Hos herrerne kunne Kristoffer Abell/Daniel Thomsen stille sig øverst på skamlen for anden turnering i træk efter at have slået Daniel Jonassen/Morten Overgaard 2-0 (21-17, 23-21). De ligner et hold på vej i stor form. 3. Pladsen går til Martin Trans/Mads Rosager efter en 2-0 sejr over Aarhus’ egen Casper Bjerg, der i weekenden var teamet op med Jacob Stormly fra CPHBeach.

I løbet af lørdagen blev der også spillet en ungdomsturnering, her kunne Frida Lyø/Caroline Krogh og Jonas Guldager/Markus Bomholt stille sig øverst på skamlen for henholdsvis damer og herrer.

Du kan se alle resultater fra weekendens kampe her.

For første gang nogensinde afvikles der nu et DM i beachvolley for spillere over 40 år. Bellevue Strand lægger sand til den 5.-6. august, når de rutinerede led igen skal varmes godt op og kæmpe om danmarksmesterskabet.

Beachvolley er for alle aldre. Sideløbende med seniorspillernes kamp om danmarksmesterskabet på Pepsi Max Beachvolley Tour, afvikles der seks ungdomsturneringer i sandet og DM samtidig med ”de voksnes”.

Nu får de mere rutinerede spillere på 40 år og over deres eget DM. Der er plads til 16 rutinerede hold både i dame- og herrerækken.

Og de spillere, som tidligere har vundet medaljer ved DM i beachvolley, har endda en fordel, da de står forrest i køen til en plads i turneringen, hvis de stiller op til DM 40+.

”Vi håber på, at mange af de gamle koryfæer og de stadigt aktive beachvolleyspillere, vil være med,” siger Peter Morsing, beachvolleykoordinator i Volleyball Danmark.

Vinderne af DM 40+ på Bellevue Strand den 5.-6. august 2017 bliver kåret som uofficielle Danmarksmestre i Beachvolley 40+ 2017 og tildeles Volleyball Danmarks guldmedaljer.

Man skal være fyldt 40 år ved turneringens start for at deltage.

Alle spillere registrerer og tilmelder sig her.  

Tilmeldingsfristen er mandag den 24. juli kl. 12.00.
Det koster 500 kr. pr. hold at deltage. Tilmeldte hold kan ses på www.beachvolley.dk.
Tilmeldingsfristen kan forlænges, hvis der er ledige pladser.

Man kan læse mere om DM i beachvolley 40+ i propositionerne her.

Du kan læse mere i Facebook-gruppen DM Bellevue 40+ her.


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer