Sunday, 27 May 2018 20:42

Sverige løb med titlen i Kolding

Written by
Der var tre svenske og et norsk hold tilbage på finaledagen i det varme sand i Kolding Beach Park.

De to semifinaler, blev modsat de foregående dages mange spændende kampe, et par ensidige affærer med sikre sejre til Emilie Olimstad/ Ingrid Lunde (seed 1) over Tadva Yoken/Sigrid Simonsson (seed 2), med to gange 21-14 og Kristina og Susanna Thurin (seed 3) over turneringens store overraskelse Sofia Ôgren/Hanna Hellvig (seed 10), ligeledes i to sæt med 21-13,21-13.

I den rent svenske bronzekamp skulle de to hold forsøge at revanchere sig fra formiddagens klare nederlag.
Det gik bedst for Yoken/Simonsson, der efter et tæt og spændende første sæt kørte fuldstændig hen over Ögren/Hellvig i andet sæt og tog bronzemedaljen.

I finalen var nordmændene Olimstad/Lunde umiddelbart favoritter, selvom de svenske Thurin-tvillingerne kom direkte fra en flot 3. plads i Aydin.
Det blev svenskerne, der lagde bedst fra land og med eminent forsvarspil fik pillet glansen af de ellers kraftfulde og spektakulære norske angreb. Gang på gang blev de norske smash samlet op og med klogt og varieret angrebsspil vandt Thurin/Thurin det første sæt sikkert med 21-16. Denne tendens fortsatte i andet sæt og Olimstadt/Lunde kunne slet ikke følge med de hurtige svenskere. Med endnu en overbevisende 21-16 sætsejr kunne svenskerne jublende strække armene i vejret til tilskuernes taktfaste klapsalver.


En flot indsats af de 3. seedede Susanna og Kristina Thurin og en fortjent og populær sejr.

Se alle resultater her

Saturday, 26 May 2018 15:33

Norge og Sverige fortsætter sejrsstimen

Written by
De norske og svenske hold fortsatte dominansen i sandet ved NEVZA beachvolleyturneringen i Beach Park Kolding.

Der var igen stærk sol og høje temperaturer  og igen leverede de topseedede hold flot spil.

I 4. runde vandt de topseedede nordmænd Olimstad/Lunde deres kamp mod landsmændene Berntsen/Ulveseth. Efter et tæt første sæt satte Olimstad/Lunde turboen på og vandt sikkert i andet sæt.
I den anden 4. runde kamp, der var et internt svensk opgør vandt Thuri-tvillingerne akkurat som i Aydin i sidste uge. Kampen var dog tæt og kunne være endt til fordel for Yoken/Simonsson. 26-24, 21-18 vandt Thurin/Thurin.


Det bedst seedede danske hold Line Trans Hansen/Maria Tyndeskov endte på en skuffende 9. plads efter en turnering, hvor de ikke rigtig fik gang i deres spil. På en 9. plads endte også Sara Stief/Frederikke Schade, der spillede en flot turnering, hvor de undervejs slog et svensk, engelsk og dansk hold. Det danske hold var Signe Zibrandtsen/Josephine Kyhn, der endte på en godkendt 13. plads.

Bedste danske hold blev Helle Søndergård/Simone Okholm Hansen, der endte på en 7. plads. De tabte deres sidste kamp til svenske Sara Cavretti/Sofia Wahlén i en intens og spændende kamp. Efter en enkelt matchbold til danskerne vandt Cavretti/Wahlénd17-15 i tredje sæt. Desværre for svenskerne blev Sofia Wahlén skadet i kampen og holdet måtte opgive at fortsætte i turneringen. Det gav andenseedede Yoken/Simonsson en plads i semifinalen mod topseedede Olimstad/Lunde.

Den anden semifinale bliver et opgør mellem 3. seedede Thurin/Thurin og de 10.seedede svenske overraskelse Ôgren/Hellvig

Så igen en dag men norsk/svensk dominans og en søndag med Sverige i førersædet med tre hold i semifinalerne

Semifinalerne spilles kl. 10.00 og 11.00. Bronzekamp og finale er kl 13.00 og kl. 14.00

Se alle resultater og søndagens kampprogram her
http://www.cev.lu/beach/kolding.html
De danske damehold havde svært ved at følge op på herrernes succes i sidste uge, men turneringen er lang og Danmark har stadig 3 hold med i turneringen, der fortsætter lørdag og søndag i Beach Park Kolding.

På en dag hvor solen skinnede konstant og temperaturerne lå omkring 25 grader hele dagen, lagde Norge og Sverige stærkt fra land og fik henholdsvis 3 og 4 hold direkte i 3. runde. Kun danske Line Trans Hansen/Maria Tyndeskov formåede at bryde den sædvanlige norsk/svenske dominans.

I 3. runde skulle top 8 favoritterne spille om den nemmeste vej til semifinalerne. Her delte Norge og Sverige igen de attraktive pladser i 4. runde mellem sig. De 4 topseedede hold vandt efter tætte kampe og mødes i morgen i rent nationale kampe om pladserne direkte i semifinalen. Yoken/Simonsson SWE [2] mod Thurin, K./Thurin, S. SWE [3] og Berntsen/Ulveseth NOR [4] mod Olimstad/Lunde NOR [1]

Både Finland og Skotland mistede deres eneste hold i turneringen på førstedagen, mens Englands Lauren Huggins/Anaya Evans kæmpede sig videre til anden dagen.

Lynne Beattie/Emma Waldie (SCO) og Oona-Maria Ojala/Emma Tenhunen sluttede begge på 17. pladsen sammen med danske Freja Hvidtfeldt Foged/Emilie Glad Bak og Freja Holme Barkler/Josefine Lyholm.
Også Norge og Sverige mistede hold på førstedagen, men står stadig med de bedste chancer for topplaceringer, når vinderne skal kåres på søndag


Kampene starter kl. 10.00 lørdag. Finalen spilles søndag kl. 14.00

Se alle resultater og weekendens kampprogram her

For anden uge i træk lægger Danmark sand til en international beachvolley-turnering. Fredag, lørdag og søndag er det damernes tur, når de spiller NEVZA Zonal beachvolley-turnering i Beach Park Kolding.

Seks danske makkerpar er klar til at forsvare de rød-hvide farver i sandet, når hold fra Norge, Sverige, Finland, England og Skotland på et wildcard stempler ind i Kolding.

Beachvolley-turneringen i Kolding er for NEVZA-regionen, som foruden de allerede nævnte dækker Færøerne, Grønland og Island.

Det bliver spændende at se, om de danske damehold kan følge op på herrernes succes i Odense i sidste weekend, hvor det blev til tre hold i top 4.

Norge og Sverige er favoritter, men mon ikke de danske makkerpar kan levere en artig overraskelse på hjemmebane.

Et af de hold, der håber på det, er Helle Søndergård og Simone Okholm Hansen. Efter en månedlang udlands-tour i Asien med en 5. plads på World Touren i Vietnam som bedste resultat er makkerparret nu klar til deres første turnering på dansk grund.

”Efter at have rejst rundt i den store verden i syv uger er det faktisk skønt at komme tilbage og skulle spille i Danmark på hjemmebane. Vi skal ikke slås med varmen eller insekterne, men bare spille beachvolleyball, som vi kender det,” siger Simone Okholm Hansen.

”Samtidig er vi med en masse tid sammen i sandet og kamperfaringer fra Asien rigtig godt rustet til at spille turneringen, der jo plejer at være et af vores første udendørs stævner på året,” siger hun.

”Det er et godt besat stævne, og vi er "kun" seedet nummer 8 – men vi håber bestemt at kunne komme op og blande os med toppen. Semifinale er vores mål til denne turnering,” slutter Simone Okholm Hansen.

Søndergård/Okholm kommer til at stå over for nogle toptrimmede svenske hold i Kolding. Thurin-tvillingerne kommer lige fra Sveriges bedste resultat nogensinde med en 3. plads i Aydin. I samme turnering opnåede danske Maria Tyndeskov og Line Trans Hansen en flot 5. plads.

NEVZA-turneringen spilles i Beach Park Kolding, Kolding Åpark 2, 6000 Kolding og afvikles i samarbejde mellem Volleyball Danmark og Kolding Beachvolley og kan følges her.

Vinderen af turneringen kan udover æren og ranglistepoint stikke 750 euro i badeshortsene.

Læs mere om NEVZA-turneringen her, hvor der også vil blive uploadet turneringsprogram, når det foreligger.
Tuesday, 22 May 2018 10:36

Tilmelding til turneringerne virker igen

Written by
Alle der har forsøgt at melde sig til mellem fredag og nu bedes tjekke om de er meldt til (står på siden for turneringerne). Er I ikke meldt til, skal I gøre dette for at komme med i turneringerne.

Deadline til Kolding og Copenhagen Challenger er torsdag kl. 12.00.

Hvis I er blevet trukket for flere betalinger skal I sende jeres bekræftelsesmail til tour@beachvolley.dk, så vi kan refundere det for meget betalte.




Sunday, 20 May 2018 19:55

Dansk dominans ved NEVZA i Odense

Written by
De danske hjemmehold fortsatte dominansen på finaledagen ved NEVZA turneringen i Odense og satte sig på tre af de fire øverste pladser.

Kun norske Lars Retterholt/Svein Oddmund Solhaug formåede at kile sig ind på en 3. plads, da Mads Rosager/Martin Trans Hansen måtte trække sig fra bronzekampen med en skade

I den rent danske finale stod Kristoffer Abell/Daniel Thomsen overfor Morten Overgaard/Daniel Jonassen. I starten af kampen så det ud til at Overgaard/Jonassen var løbet tør for kræfter efter deres lange opslidende semifinalesejr på 21-15, 17-21, 15-11 over Retterholt/Solhaug, men i 2. sæt kom de fremragende tilbage og sættet blev nervepirrende spændende for de to hold og de mange heppende tilskuere. Ved stillingen 24-22 måtte Overgaard/Jonassen dog strække gevær – og efter en intens og velspillet kamp, med flot spil fra begge sider kunne Kristoffer Abell og Daniel Thomsen lade sig hylde som de fortjente vindere af turneringen. Kun et sæt tabte de undervejs – til netop Overgaard/Jonassen i 4. runde. Det var de to rigtige hold i finalen, selvom unge Mads Rosager og Martin Trans Hansen nok er skuffede over deres 4. plads. De løb ganske enkelt tør for kræfter efter 2 nervepirrende kampe og 6 hårde sæt inden de nåede semifinalen med Abell/Thomsen.

Dagen blev i det hele taget præget af flot spil fra især de fire bedste hold, men også de øvrige hold i top 9 viste fornemt beachvolleyball.

Både England (Bello/Bello) og Finland (Piippo/Pulkkinen) fik en flot 5. plads, som bedste resultat, mens Sverige (Simonsson/Frantzich) måtte nøjes med en 9. plads som bedste placering.

En flot og velspillet NEVZA turnering som for første gang på dansk jord blev så tydeligt præget af de danske hold.

Der var fra alle sider stor ros til arrangørerne, Odense Beachvolley Klub (OBVK), hvis organisation og frivillige ydede en fremragende indsats over hele weekenden.

Slutstilling
Nr. 1 Kristoffer Abell/Daniel Thomsen, DEN
Nr. 2 Daniel Jonassen/Morten Overgaard, DEN
Nr. 3 Lars Retterholt/ Svein Oddmund Solhaug, NOR
Nr. 4 Mads Rosager/Martin Trans Hansen, DEN

Se alle resultaterne her

I næste weekend gælder det damernes NEVZA turnering i Kolding. Kampene starter fredag d. 25. maj kl. 9.00 i Kolding Beach Park. Finalen spilles søndag eftermiddag
Se de tilmeldte hold her, hvor kampprogram og resultater også kan ses fra torsdag eftermiddag


På en dejlig dansk sommerdag med høj sol og varmt sand, kvalificerede de tre bedste danske hold sig sikkert til søndagens 4. runde og min. en 5. plads i turneringen.
Mads Rosager/Martin Trans Hansen, Daniel Thomsen/Kristoffer Abell og Morten Overgaard/Daniel Jonassen er helt sikkert sultne på flere sejre og får i 4. runde følgeskab af det topseedede norske hold Lars Retterholt/Svein Solhaug.
Kun Retterholt/Solhaug vaklede en smule mod danske Casper Munk/Nikolaj Vestbjerg Christensen, men hev til sidst en 2-1 sejr i land, mens de tre danske hold viste høj klasse og gennem fornemt spil aldrig var i vanskeligheder på førstedagen.

Alle lande har stadig hold med i turneringen efter lørdagens kampe, hvor turneringens 12 bedste hold søndag skal kæmpe om pladserne på podiet. Danmark er bedst repræsenteret med 5 hold. Udover de tre hold direkte i 4. runde er det Munk/Vestbjerg Christensen og Mads Steffens/Niels Heden Friis, der efter en lang hård dag skal gennem en opsamlingsrunde tidligt søndag morgen, for at nå frem til kvartfinalerne.

Eneste danske hold, der er ude af turneringen er David Bording/Søren Boelt Tyndeskov, der endte på en 17. plads

Søndagens kampe spilles fra kl. 9.00 på Odense Beachvolleyball Klubs baner ved Dalum-hallen.

Finalen spilles kl. 17.00

Se resultaterne fra turneringen og søndagens program her



Alle lande har stadig hold med efter lørdagens kampe, hvor turneringens 12 bedste hold søndag skal kæmpe om pladserne på podiet. Danmark er bedst repræsenteret med 5 hold. Udover de tre hold direkte i 4. runde er det Munk/Vestbjerg Christensen og Mads Steffens/Niels Heden Friis, der efter en lang hård dag skal gennem en opsamlingsrunde tidligt søndag morgen, for at nå frem til kvartfinalerne.

Eneste danske hold, der er ude af turneringen er David Bording/Søren Boelt Tyndeskov, der endte på en 17. plads

Søndagens kampe spilles fra kl. 9.00 på Odense Beachvolleyball Klubs baner ved Dalum-hallen.

Finalen spilles kl. 17.00

Se resultaterne fra turneringen og søndagens program her

Efter er fremragende kvalifikation med to sejre over et svensk og et Schweizisk hold, står Line Trans Hansen og Maria Tyndeskov over for deres tredje Main Draw i træk på deres Asiens tour.
Denne gang i FIVB's 1-star turnering i Aydin, Tyrkiet
Forskellen fra de tidligere turneringer er, at denne gang har holdet været gennem kvalifikationen.
Se resultaterne fra kvalifikationen her

Det bliver spændende at se om holdet kan følge op på sidste uges flotte 5. plads i Tuan Chau HaLong i Vietnam

Team Tyndeskov/Trans spiller deres første kamp kl. 15.40 (16.40 dansk tid) på court 2 mod Østrigske Friedl/Strauss
Følg turneringen her

Der er lovet videostream fra første kamp her

Du kan også følge holdet på Facebook og på deres hjemmeside

Niveauet på banen og antallet af accenter stiger i weekenden, når der er international beachvolley på dansk grund. Lørdag og søndag spilles NEVZA Zonal beachvolley-turnering for herrer ved Dalumhallen i Odense.

Seks danske makkerpar er klar til at forsvare de rød-hvide farver i sandet, når hold fra Norge, Sverige, Finland og England stempler ind i Odense.

Beachvolley-turneringen i Odense er for NEVZA-regionen, som foruden de allerede nævnte lande også dækker Færøerne, Grønland og Island.

I weekenden løber et norsk hold med seed 1, mens det bedst rangerede danske hold er fynboerne Morten Overgaard og Daniel Jonassen som seed 2.
Derudover er Danmark stærkt repræsenteret af de to andre fynske hjemmebanemakkerpar Daniel Thomsen og Kristoffer Abell samt Mads Rosager og Martin Trans Hansen.

Fra Aarhus stempler Mads Steffens og Niels Heden Friis ind, mens Søren Boelt Tyndeskov og David Bording samles fra Aarhus og København, inden Casper Munk Christiansen og Nikolaj Christensen udgør det eneste rene københavnerpar.

For sidstnævnte makkerpar er det ikke meget mere end to måneder siden, at Casper Munk Christiansen vandt DM-bronze med Hvidovre. I weekenden ryger ærmerne på spilletrøjen, når han stiller op til sin tredje NEVZA-turnering.
Og Casper Munk Christiansen ser frem til NEVZA-turneringen i Odense, som er noget særligt i forhold til den hjemlige beachtour.

”Ja, der er selvfølgelig lidt flere hold i NEVZA, så niveauet er lidt højere. Når man spiller mod mange af de samme hold på den danske tour, så er det fedt at få lov at spille mod nogle andre også,” siger han.

”Så lad os håbe vi ikke løber ind i for mange danske hold,” siger Casper Munk Christiansen.

Christiansen og Christensen har ikke nogle internationale ranglistepoint, og derfor er makkerparrets største fokus heller ikke på at opnå en god placering:

”Vi går ind til turneringen med forholdsvis beskedne forventninger. Der er mange hold, som vi ikke kender, så vi vil primært fokusere på vores eget spil,” siger Casper Munk Christiansen.

”Vi har tilbragt en uge i Italien på træningslejr og spillede en turnering dernede. Det gik rigtig fint, og vi glæder os til at spille i Danmark,” siger han.

”Vi havde nogle fine resultater i slutningen af sidste sommer og håber på at kunne bygge videre på det denne sommer,” siger Casper Munk Christiansen.

NEVZA-turneringen spilles på ed Dalumhallen, Mejerivej 1, 5260 Odense S og afvikles i samarbejde mellem Volleyball Danmark og Odense Beachvolley Klub og kan følges her. 

Vinderen af turneringen kan udover æren og ranglistepoint stikke 750 euro i badeshortsene.

Læs mere om NEVZA-turneringen her, hvor der også vil blive uploadet turneringsprogram, når det foreligger.

I næste weekend, den 25.-27. maj spilles damernes NEVZA-turnering i Kolding.
Det strømmer ind med tilmeldinger til årets mest inspirerende trænerkursus.

Trænere fra 12 europæiske lande har tilmeldt sig Coaches Clinic den 15.-17. juni i Idrættens Hus, hvor den amerikanske stjernetrio, Doug Beal, John Kessel og Fred Sturm, tager deltagerne på en oplevelse gennem alle niveauer af volleyball med masser af både teori og praksis i hallen.

Den største samlede tilmelding fra en enkelt klub er netop tikket ind, idet Copenhagen Beach har meldt 18 personer til Coaches Clinic.

Elitechef i Copenhagen Beach Martin Olafsen:

“Beachvolleyspillerne er meget proaktive om at dygtiggøre sig. Hele beachmiljøet er unikt til at tage ejerskab og ansvar for egen læring, men ikke alt er bundet så meget op på faglighed. Der er meget med, at så har man hørt en træner sige det ene, og en anden træner sige noget andet,” siger Martin Olafsen.

”Det er vigtigt for mig, at man arbejder ud fra en vis viden, når man har med ambitiøse og unge lovefulde atleter at gøre, ellers gør man dem en bjørnetjeneste,” siger han.

”Vi har det seneste år arbejdet med at indlejre især John Kessels filosofier og hans tilgang til indlæring og performance i vores elitestrategi, træningsmiljø og idrætskultur. Så timingen er perfekt for en kick off med manden selv samt for at gøre hans tanker tilgængelige for vores bredde og sportsudvalg,” siger Martin Olafsen

”Desuden er jeg selv rundet af Fred Sturm gennem vores samarbejde omkring herrelandsholdet. Doug Beal oveni er simpelthen fantastisk. Størstedelen af weekendens indhold virker langt fra eksklusivt for indendørs volleyball og bør kunne overføres til både beachvolley og andre idrætsgrene,” siger han.

Copenhagen Beach kommer med både ungdom-, bredde- og elitetrænere samt nuværende og kommende ledere. Og det endda selvom der er turnering på Pepsi Max Beachvolley Tour samme weekend som Coaches Clinic.

”Vi ser frem til nogle inspirerende dage sammen som klub og med vores kollegaer fra indendørs. Samtidig er det et signal til Volleyball Danmark om, at beachmiljøet er udviklingsparat og klar til at dygtiggøre sig, og at vi som klub og miljø naturligvis bakker op om sådanne stærke initiativer fra Volleyball Danmark,” slutter Martin Olafsen.

Copenhagen Beach for støtte til Coaches Clinic fra Københavns Kommune, som støtter med 80% af alle kursus aktiviteter op til 2500,-

KLIK HER FOR AT LÆSE MERE OG TILMELDE DIG COACHES CLINIC
Page 5 of 35


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer