ranglister & seedning
Ranglister & Seedning: Her er alt hvad du skal vide
Deltager man i en ranglisteturnering (Elite-5. division) på Danish Beachvolley Tour, bliver man automatisk en del af vores rangliste- & seedningssystem, som bruges til at optage og seede hold i forskellige rækker til de enkelte stævner. På denne side kan du finde links til uddybende forklaringer, men systemet kan kort beskrives således:
- Ranglistepoint: Den enkelte spillers point på ranglisten udgøres af spillerens 6 bedste placeringer (flest point) inden for de seneste 365 dage. Det er holdets samlede sum af ranglistepoint, som afgør i hvilken række holdet optages til et stævne.
- Seedningspoint: Den enkelte spillers seedningspoint er gennemsnittet af spillerens point fra de turneringer, der tæller med i beregningen af ranglistepoint. Det er holdets samlede sum af seedningspoint, som afgør hvilken seedning holdet får i sin række.
Jo bedre resultater, man opnår til et stævne, desto flere rangliste- og seedningspoint optjener man, som dermed kan sikre adgang til højere rækker.