U18-EM i gang: Begge danske beachvolleyballlandshold klar til hovedturneringen

Mens de danske beachvolleyballtalenter netop har afsluttet deltagelsen ved både U20- og U22-europamesterskaberne, er blikket nu rettet mod næste store ungdomsmesterskab.

:


I disse dage afvikles U18-EM i Izmir, Tyrkiet, hvor begge danske landshold har spillet sig videre fra kvalifikationsturneringen og sikret en plads i hovedturneringen.

På herresiden repræsenteres Danmark af Julius Spile Hansen og Asger Egelund Due, mens Mie Bertelsen og Maja Vestergaard kæmper for de danske farver hos kvinderne.

Begge danske par er dermed blandt Europas bedste ungdomshold, der i perioden 17.-20. september mødes til årets europamesterskab for U18-spillere.

Del nyhed