Danish Beachvolley Tour

Her er de nominerede til Årets Beachvolleyspiller, Most Improved og Årets Dommer 2026

Traditionen tro nominerer vi hvert år beachvolleyspillere og -dommere, der har gjort sig ekstra bemærket i sandet i løbet af sæsonen.

:


Beachvolley-sæsonen 2026 har budt på stærke præstationer både på den danske tour og internationalt. Nu er tiden kommet til at hylde de profiler, der har sat deres aftryk på året, når der skal kåres vindere i kategorierne Årets Beachvolleyspiller, Årets Most Improved og Årets Beachvolleydommer.

Nedenfor kan du se de nominerede til årets priser.

Årets BeachvolleyDommer 2026

De nominerede er:

  • Andreas Bak Georgsen
  • Arne Jensen
  • Cissy Hermansen
  • Cuong Nguyen
  • Justina Karatas
  • Marcel Winkler
  • Peter Valsgaard
  • Rasa Sklizmantaite
  • Sten Storgaard

Årets Beachvolleyspiller 2026

Kvinder

Astrid Mellmølle

Astrid har markeret sig stærkt både nationalt og internationalt. I 2026 vandt hun tre Grand Slam-turneringer på touren samt sikrede sig en flot sølvmedalje ved Danmarksmesterskabet i Herning. Internationalt har hun vundet både en sølv- og en bronzemedalje ved Future-turneringer og er desuden rangeret som nr. 128 på verdensranglisten.

Cirkeline Roed Høg

Cirkeline har haft en imponerende første international seniorsæson og markeret sig stærkt på den internationale scene. Hun vandt guld ved Danmarksmesterskabet i Herning og er i dag rangeret som nr. 48 på verdensranglisten. Internationalt leverede hun flere stærke præstationer på Beach Pro Touren med tre 9. pladser og fire 17. pladser i Challenge-turneringer, ligesom hun opnåede en flot 17. plads ved en Elite-turnering.

Clara Windeleff

Clara har leveret stærke resultater både nationalt og internationalt. Hun har vundet tre Grand Slam-turneringer og vandt en flot sølvmedalje ved DM i Herning. Internationalt er hun desuden rangeret som nr. 128 på verdensranglisten og har vundet både en sølv- og en bronzemedalje på Beach Pro Touren ved Future-turneringer.

Julie Jensen

Julie har leveret flotte resultater på touren med en stærk 4. plads ved Danmarksmesterskabet i Herning. Derudover har hun vist sit høje niveau gennem sommeren, hvor hun har opnået både en 1. og en 2. plads ved Grand Slam-stævner.

Sofia Nørager Bisgaard

Sofia har leveret stærke resultater både nationalt og internationalt. Ved Danmarksmesterskabet i Herning vandt hun guld og kunne dermed kalde sig dansk mester. Internationalt har hun opnået en flot 17. plads ved en Elite-turnering samt flere solide placeringer på Challenger-touren med tre 9. pladser og fire 17. pladser. Hendes stabile præstationer har desuden sikret hende en placering som nr. 48 på verdensranglisten.

Herrer

Christian Lundby Andersen

Christian har opnået flotte resultater både nationalt og internationalt. Internationalt leverede han en stærk 5. plads ved en Future-turnering, mens han på touren sikrede sig sølv ved Danmarksmesterskabet i Herning. Derudover har han taget én 1. plads og to 2. pladser ved Grand Slam-stævner.

Jacob Hejlsvig Petersen

Jacob har markeret sig med solide præstationer på både nationalt og internationalt niveau. Internationalt opnåede han en stærk 4. plads på Beach Pro Touren ved en Future-turnering. Ved Danmarksmesterskabet i Herning sikrede han sig bronzemedaljen med en flot 3. plads.

Jacob Stein Brinck

Jacob har haft en stærk sæson med flotte resultater både nationalt og internationalt. Han blev dansk mester ved Danmarksmesterskabet i Herning og vandt desuden en Grand Slam-turnering. Internationalt opnåede han en imponerende 4. plads samt to 17. pladser på Challenger Touren.

Kristoffer Abell

Kristoffer har leveret stærke resultater på touren med en flot sølvmedalje ved Danmarksmesterskabet i Herning. Derudover har han markeret sig med én turneringssejr og to 2. pladser ved Grand Slam-stævner. Internationalt hentede han en 5. plads ved Future-turneringen i Malmø.

Nicolai Houmann

Nicolai har leveret stærke resultater gennem sæsonen og kunne ved Danmarksmesterskabet i Herning lade sig hylde som dansk mester for syvende gang. Derudover vandt han også en Grand Slam-turnering på touren. Internationalt opnåede han en flot 4. plads samt to 17. pladser på Challenger Touren.


Most Improved 2026

Kvinder

Cirkeline Roed Høg

Cirkeline har haft en imponerende første international seniorsæson og markeret sig stærkt på den internationale scene. Hun vandt guld ved Danmarksmesterskabet i Herning og er i dag rangeret som nr. 48 på verdensranglisten. Internationalt leverede hun flere stærke præstationer ved Challenge-stævner med tre 9. pladser og fire 17. pladser, ligesom hun opnåede en flot 17. plads ved en Elite-turnering.

Julie Pilgaard Kristensen

Julie har haft en stærk sæson med flere topplaceringer på den nationale tour. Ved Danmarksmesterskabet i Herning opnåede hun en flot 5. plads. Derudover har hun markeret sig med én turneringssejr, én 2. plads og én 3. plads ved Grand Slam-stævner.

Mille Maxwell Berthou

Mille har leveret solide resultater på nationalt niveau gennem sæsonen. Ved Danmarksmesterskabet i Herning opnåede hun en flot 5. plads, og derudover sikrede hun sig en stærk 2. plads ved en Grand Slam-turnering.

Herrer

Christian Lundby Andersen

Christian har opnået flotte resultater både nationalt og internationalt. Internationalt leverede han en stærk 5. plads ved en Future-turnering, mens han på touren sikrede sig sølv ved Danmarksmesterskabet i Herning. Derudover har han haft stor succes på Grand Slam-touren med én turneringssejr og to 2. pladser.

Jacob Hejlsvig Petersen

Jacob har markeret sig med solide præstationer på både nationalt og internationalt niveau. Internationalt opnåede han en stærk 4. plads på Beach Pro Touren ved en Future-turnering. Ved Danmarksmesterskabet i Herning sikrede han sig bronzemedaljen med en flot 3. plads.

Oliver Bassøe

Oliver har leveret solide præstationer på nationalt niveau gennem sæsonen. Ved Danmarksmesterskabet i Herning opnåede han en flot 5. plads, og han har sikret sig både en 3. og en 4. plads ved Grand Slam-stævner.


Vinderne offentliggøres søndag på Kongens Nytorv i forbindelse med finalekampene.
Tillykke til alle de nominerede.

Del nyhed