Pepsi MAX Beachvolley Tour udvider igen – endnu flere turneringer, gamle kendinge, ny strand, DM i Nyhavn og afslutningsstævne i september med fest og Tour-kåringer.
Hele 30 seniorturneringer og 17 turneringer for ungdommen landet over, DM i Nyhavn, Vedbæk Strand og Amager Strand og et afslutningsstævne med Tour-kåringer og fest i Ryparken
Touren skydes i gang lørdag d. 8. maj med Kolding Challenger og slutter d. 4.-5. september med et stort afslutningsstævne i Ryparken i København. Undervejs skal vi på besøg hos alle de kendte beachvolleyball-anlæg hos landets mange dedikerede og dygtige arrangører samt naturligvis også Danmarks store strande. I år er der gensyn med Hvidbjerg, Hornbæk, Kerteminde, Vedbæk og Amager – og derudover byder vi Marienlyst Strand på Falster velkommen tilbage på Touren. Vi byder også velkommen til VK Vestsjælland i arrangørgruppen. De byder ind med både Open, Challenger og ungdomsstævne i deres første sæson som arrangører.
”Sammen med vores mange dygtige arrangører, der ydede en formidabel indsats, synes vi, at vi afviklet en rimelig god 2020 sæson – omstændighederne taget i betragtning. Pepsi MAX Beachvolley Tour 2020 var, som alt andet i samfundet, præget af Corona,” fortæller sportskonsulent i Volleyball Danmark, Peter Morsing.
Der er også en gammel kending, Amager Volleyball Klub, der i mange år har stået for afviklingen af DM på Amager Strand, byder nu ind med både Challenger og ungdomsturnering. Vi glæder os til alle turneringerne, men når toppen af dansk beachvolleyball til august skal dyste om titlen som Danmarksmester blandt farverige byhuse, flotte sejlbåde og lækre fortovscafeer – i det ikoniske Nyhavn i hjertet af København – håber vi at hele Beachvolleyball Danmark vil kigge med.
DM for ungdom og 40+/50+ får særlig opmærksomhed i 2021. Ungdoms DM afvikles på den fantastiske beachvolleyballstrand på Amager den 7.-8. august. Det bliver et stort arrangement med sponsorer, tribuner og konkurrencer. DM for 40+ og 50+ (spillere over henholdsvis 40 år og 50 år) afvikles lørdag d. 7. august på Vedbæk Strand, hvor sidste års kæmpe succes gentages.
”Nu længes vi alle efter en ”normal” sommer, hvor vi sammen med vores arrangører og sponsorer kan afvikle en fantastisk Pepsi MAX Beachvolley Tour 2021 for landets mange beachvolleyspillere. Vi håber at samfundet i løbet af de kommende måneder kommer til at ligne sig selv lidt mere igen – ikke kun for beachvolleyballens skyld – så vi alle kan komme ud og være sammen igen”, fortæller Peter Morsing.
Pepsi MAX er stadig hovedsponsor og senere på foråret vil der blive præsenteret et par nye sponsorer, der alle er med til at give beachvolleyballspillere og tilskuere en fest på de danske strande gennem hele sommeren. Vi er også glade og taknemmelige for de mange klubber, som igen i år ønsker at være med til at give beachvolleyballspillerne en masse muligheder for at deltage i turneringer landet over.
Klar til at sætte kryds i kalenderen. Sådan ser årets Pepsi MAX Beachvolley Tour 2021 ud:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tilmeldingen til sommerens turneringer åbner på MinSport den 22. marts – de nye propositioner for Pepsi MAX Beachvolley Tour 2021 ligger dog allerede klar.
På www.beachvolley.dk vil information om stævnerne blive opdateret i løbet af den kommende måned.
Senere på foråret vil der blive oprettet begivenheder for alle turneringer på Facebooksiden Danish Beachvolley Tour.
Indtil det bliver sommer og sol, håber vi, at der bliver mulighed for at deltage i vinterens sidste indendørsturneringer, der afvikles i Odense og København. Det vil de kommende udmeldinger fra regeringen og sundhedsmyndighederne gøre os klogere på.