Weekendens vejr med høj sol, dejlig varme og meget lidt vind kombineret med sandets fantastiske tilstand gav en snert af Copacabana følelsen, og spillerne havde dermed optimale rammer at performe i.
Nordenskov UIF diskede op med værtskab på højt niveau, og sammen med vores partnere fra 7Up Zero Sugar, Toyota, Rawbite, C More og Fisherman’s Friends sørgede de for masser af aktiviteter til glæde og gavn for gæsterne.
Spillerne leverede underholdning og stærke dueller i sommervarmen, og vinderne af Henne Strand Grand Slam kunne lade sig krone søndag aften.
Onsdag den 12. juli kan du på SportLive kl. 22.00, se en reportage fra weekendens Grand Slam på Henne Strand.
Dyk ned i resten af galleriet fra arrangementet her.
Udenfor linjerne skal fokusset rettes mod Nordenskov UIF, hvor der er brugt over 300 frivilligtimer til at skabe rammerne for et brag af en weekend på Henne Strande den 8 og 9. juli.
Peder Foldager samlede familie, venner og klubkræfterne fra Nordenskov UIF og dannede en stærk afviklergruppe, og planen var klar: Den her weekend handlede om fællesskabet, og både spillere, gæster og partnere har rosende ord tilovers for afviklingen.
Når status er gjort op, så er Peder Foldager klar i spyttet:
”Vi glæder os allerede til næste år”
Næste gang Danish Beachvolley Tour byder på nye flotte oplevelser er på Amager Strand den 22-23. juli, hvor Mads Ditlevsen og Amager Volleyball klub lægger by til et brag af en semifinale!
Fansponsor.dk
Flere medlemsklubber i Volleyball Danmark afholder hvert år mange arrangementer til glæde og gavn for ungdommen i Danmark, og derfor vil vi gerne rette fokus på fansponsor.dk, som er DIN mulighed for at bakke op om DIN lokale klub/landsholdene i Volleyball, så hop ind og start dit fansponsorat her.